Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
søn, der tidligere havde været superintendent i Stavanger, nu
kannik sammesteds, m. fl., — alle vestlandets mest formaaende
mænd og største eiendomsbesiddere. Kong Erik troede Enno og
gav ham „prentede" breve, hvori den norske adel opfordredes til
frafald. I det brev, Enno selv skrev til sine frænder i Norge,
gjentager han, at man faar dræbe „saa mange juter, man udi Norge
kan overkomme." Disse blev af Ennos søskendebarn Johan
Lau-rentssøn Galtung paa Valen, der havde fulgt ham til Sverige,
bragte til vestlandet. Men her vilde hans frænder ikke have noget
med ham eller hans forehavende at gjøre, og Johan Galtung, der
blev ladt aldeles i stikken og dragen til ansvar af lensherre Erik
Rosenkrantz, maatte „give 100 daler for sin hals". Enno faldt i
kong Eriks unaade og sluttede sig derefter til hertug Karl af
Sødermanland. Det lykkedes ham imidlertid under et ophold paa
Gripsholms slot at bane sig adgang til de laasede hvælvinger, hvor
han bemægtigede sig alle hertugens skatte. Der var hele kister
med guldkjæder, ringe og ædelstene. Med disse skatte flygtede
han til Tyskland, hvor han blev gift med en rig kjøbmandsdatter.
Da hertugen nogen tid efter skulde holde en stor fest, savnedes alle
klenodierne. Mistanken faldt straks paa Enno og der blev sendt to
mænd afsted for at komme ham paa spor. Han blev endelig funden
i Antwerpen, hvor markgreven gik ind paa at lade ham arrestere;
men han rømte med sin vogter, og som det ser ud til ogsaa med
markgrevens stiltiende samtykke, — maaske har han faaet sin andel
af byttet. — Hans flugt hjalp ham dog ikke længe; thi da han
nogen tid efter 6 mil fra Køln paa landeveien overfaldt og
plyndrede en rig kjøbmand, og derpaa myrdede sin medskyldige, blev
han arresteret og henrettet.
Trondhjems len var i 1658 ved Roskildefreden afstaaet til den
svenske konge Karl X Gustav, der havde ladet det besætte med
tropper og indsat Klas Stjernskjøld som guvernør her. Om høsten
fornyedes krigen, og da fulgte de bergenhusiske bønder med glæde
det opraab, som udgik til dem om at deltage i lenets
tilbageerobring. Navnlig afgav de mandskab til de bevæbnede fartøier
(„skytbaade"), der anvendtes til dækning og transport af de
bergenhusiske tropper. Under byens beleiring, der varede til ud i
december 1658, deltog bønderne i bevogtningstjenesten ude paa
Trondhjemsfjorden.
Under krigen 1658—60 udmerkede de bergenhusiske tropper
sig paa forskjellig vis. Under major Eilerik Visborg og kaptein
Kristian Nilssøn Holberg (Ludvig Holbergs fader) slog de saaledes
ovenfor Stene i Værdalen den svenske oberst Drakenberg, der skulde
undsætte Stjernskjøld i Trondhjem. Senere synes de at have
deltaget i operationerne søndenfjelds.
I Gyldenløvefeiden deltog bergenhusiske soldater i kampene i
Baahus len. Under beleiringen af Marstrand led Voss’ og
Hardangers kompagnier meget under stormen paa fortet Hedvigsholm
natten mellem 12te og 13de juli. Efter 6 timers kamp maatte nord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
