Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442
SØNDEEV BERGENHUS AMT.
Størst er Askvandet, 2.oo km.2, og Hopevand 0.65 km.2, begge
paa Askøen, samt Storevand paa fastlandet l.oo km.2
Fisket. Der findes en del ørret i vandene. I vandene i
Gravdalen og ved Alvøen paa fastlandet samt i Askvandet paa
Askøen findes desuden gjedde.
Myrer. Der findes talrige torvmyrer i herredet, men for det
meste af ringe udstrækning. Størst er myrene paa den
nordvestlige del af Askøen paa grænsen mod Herlø.
Kyst Og florde. Hjeltefjorden er mellem Askøen og Sar
torøen 3 å 4 km. bred og 207 m. dyb. Den sender ind i Askøen
tre bugter og fjorde, Langøsund, Daavangervaag og Hauglandsosen.
Daavangervaag, er 4 km. lang, 1/2 km. bred og i sit midterste
parti 128 m. dyb. Hauglandsosen er 5 km. lang, 2 å 3 km.
bred og 179 m. dyb i sit yderste parti og 117 m. dyb i sit inderste.
Langøsund er mindre betydeligt.
Sundet mellem Askøen og lille Sartor er 1 km. bredt og
151 m. dybt og mellem Askøen og fastlandet syd for Askøen
1 km. bredt og fra 143 m. dybt i det vestlige til 348 i det
østligste. Sundet mellem fastlandet og lille Sartor er l/2 å,
1 km. bredt og 85 til 100 m. dybt.
Sundet mellem Askøen og fastlandet syd lor denne er ilde berygtet for
sine Blemme kastevinde. Ligeoverfor Strudshavn tigger Kjøkkelvik. Man
havde ifølge Peder Claussøn (1632) Om dette sted det mundheld: »Stryg for
Kiøckelvig.«
Der gaar sterk strøm i sundene syd og vest for Bergen. I
leden syd for Bergen gaar strømmen i regelen sydover ved ebbe
og nordover ved flod.
Vatlestrømmen mellem fastlandet i øst og lille Sartor og
Bjørø i vest er bekjendt som en strid og farlig strøm.
Her hændte det for faa aar siden, at to dampskibe omtrent samtidig
strandede i magsveir paa grund af den stride strømsætning.
Farvandet er i det heletaget rent.
Isforholdene er aldrig hindrende for skibsfarten.
I 1637 var dog vinteren saa kold, at man kunde gaa over isen fra
Bergen til Askøen.
Kommunikationer. 1) Paa Askøen gaar der bygdevei tildels
god og nybygget fra Ask til Follesø.
2) Fra denne vei gaar der ved Kleppestø af en bygdevei
nordover til Krokaasvaag.
3) Fra vei 1 gaar der ved Kleppe af en god jævntskraanende
bygdevei sydover til Struds havn.
4) Fra Bavnanger gaar der en ganske kort bygdevei ned
til Hauglandsosen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
