Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ASKØEN HERBED.
443
5) Paa fastlandet gaar der fra Bergens by en bygdevei
langs kysten forbi Laksevaag og videre mellem Damsgaardsfjeld
og Lyderhorn til Alvøen.
6) Fra denne vei gaar der ved Laksevaag kapel af en
bygdevei sydover til Fane grænse, hvorfra den fortsætter som
vei 15 under dette herred.
7) Fra vei 5 gaar der ved Holen af en bygdevei, der fører
langs kysten til Kjøkkelvik, hvorfra den bøier sydover og atter
støder sammen med vei 5 ved gaarden Bjørndal.
8) En halv km. nord for Bjørndal gaar der fra forrige vei
af en bygdevei til Sørhavn ved vestkysten.
9) Fra vei 5 gaar der straks vest for Bjørn dal en bygdevei
ned til Mathopen ved Fjøsangerfjorden.
Merkelige gaarde og steder.
(Her medtages som regel ikke andre gaarde end de, hvor det største
brug har en skyld af 5 mark eller derover, og som altsaa skulde have en
salgsværdi af 14 500 kr. eller mere.)
I Strudshavn sogn.
Skreves i middelalderen Stuttshavn.
Kirken stod den gang paa Askø.
Askøen kirke, der staar ved Strudshavn, er en standerverks
kirke med 726 siddepladse, opført i 1864. En ældre kirke var
bygget i 1741 og blev ødelagt ved ildebrand i 1861. Den ældste
kirke, Asks kirke, var bygget før 1360 og blev nedrevet før 1741.
Gaarde fra nord mod syd. Paa Askøen.
Ask. Skyld 41.62. Største brug 4.43.
Her var der ifølge Christie en haug kaldet Kongshaugen, der imidlertid
allerede var udgravet før 1824. Der saaes da desuden paa gaarden en kreds,
henved 7 meter i gjennemsnit, med merker efter omtrent 30 store Btene
rundt om og en stor 3 m. høi sten i midten. Stenene selv antoges at være
sunkne ned i myren.
Om gaardens ældste historie se foran under historie.
Yed reformationen skal ifølge Kraft Bergens sidste katholske biskop
Olaf Thorkelssøn have boet her, hvilket dog kan være tvivlsomt. I ethvert
tilfælde var gaarden i aaret 1630 i kronens eie, da den af kong Kristian IV
blev overladt den anseede bergenske borger Maurits Bosted. Efter dennes
død tilskjødede hans arvinger under 3die oktober 1642 Aksel Mouat til
Hovland gaarden, der efter hans enkes, Karen Bildts død (1662) gik over til
svigersønnen Ludvig Rosenkrands. Af kommissarierne i dennes bo blev den
udlagt til lektor, senere biskop Nils Pederssøn Smith, hvis sædegaard den
var 1696. Efterat denne 1716 var afgaaet ved døden, tilhørte gaarden i
nogle aar hans enke, Magdalena Fleischer, men var 1723 gaaet over til
justitsraad og præsident Kristian Krog († 1754). Dennes enke, Ingeborg
Maria de Knagenhielm, solgte senere gaarden til krigsraad Klaus Vilhelm
Koren, og efter dennes og enkes død eiedes gaarden til 1801 af
kommerce-raad Johan Lausen Koren († 1801). Senere nar gaarden tilhørt justitsraad
og borgermester i Bergen Michael Lund og kjøbmand Peter Greve Bredahl.
Ifølge det til Maurits Bosted under 5te august 1630 udfærdigede
kongelige skjøde skulde gaardens eier nyde skattefrihed, hvad enten han var pri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
