Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BELIGGENHED, STØRRELSE, NAVN, GRÆNDS., INDDEL., KARTER. 11
ledes denne forbindelse skal tænkes, er uvist. Det er unegtelig
fristende at forklare navnet her af fjeldnavnet Alrekr.» P. A.
Munch tænker sig for dette en oprindelig form Alfrekr, «d. e.
den alfe-ford rivende», og minder om det oldnorske udtryk alfrek,
som brugtes om «al bedrift, hvorved et sted vanhelligedes og
alferne tænktes at kunne bortjages» ; men denne forklaring er
ikke uden betænkeligheder. Der kjendes vistnok eksempler paa,
at gaardnavne paa -staöir er sammensat med fjeldnavne; men
det sædvanlige er, at de er sammensat med personnavne. Naar
der nu virkelig Andes et mandsnavn Alrekr, medens et fjeldnavn
Ålrekr er vanskelig at forklare, taler derfor sandsynligheden for,
at gaardnavnet er sammensat med mandsnavnet. Fjeldnavnet
Aalreken forklares med lethed som en forkortning af
Aalrek-fjeldet, for det logisk fuldstændige Ålreksstaöafjall. 1
Aalrekfjel-det kan sidste led være kastet bort paa en tid, da gaardnavnet
var sammendraget til Aarstad, og man følgelig ikke længere
havde nogen bevidsthed om den sproglige sammenhæng mellem
dette og fjeldnavnet. Aalrekfjeldet kunde da give anledning til
den forkortede navneform Aalreken, ligesom man fra 18de aarh.
af har begyndt at sige Dovre istedetfor Dovrefjeld (Dofrafjall).
Aalreken nævnes i denne korte form allerede i det tyske vers om
fjeldene ved seilleden nordover til Bergen: «Sigge, Olrik und
Liidderhorn sind to Bargen dei höchsten Thorn» (Sagen og Foss).
Denne forkortning er vel bleven fremhjulpen ved lydligheden
med mandsnavnet Olrik, Ulrik; nu udtales fjeldnavnet i og
omkring Bergen med u i 1ste stavelse, hvilken udtale ikke er
lydret, men uden tvil skyldes indvirkning fra mandsnavnet.
Grændser. Bergens gamle grændser eller takmark angives i
Magnus Lagabøters lov af 1276 saaledes:
Gunnhildarä danner den nordlige grændse; derfra gaar den
til varden oppe paa fjeldet i Våpnadalr; derefter sydefter,
nordenfor Breiöamyri og ned i Alreksstaöavatn, derfra ned til Krossbrü,
saa til Strømmem, og hele Sydnes og Nordnes, og hvad der af
fjorden ligger indenfor den rette svnslinje mellem Nordnes og
Gunnhildarä.
I loven staar der paa oldnorsk:
En J)at er sva viöa, at Gunnilldar a ræör firir noröan. Fra
Gunnilldar a oc i varöan a fialleno uppi i Vapnadal oc J)at suör
firir noröan Bræiöamyri oc ]>at ofan i Areksstaöa vatn oc |>at
ofan i Krosbru oc J)at yfir i straumin, oc alt Sunnes oc
Norö-nes oc innan fiaröar sionhending af uttanværdo Norönessi oc i
Gunnilldar a.
Den sidste del af dette sted i loven oversættes flere steder
feilagtig saaledes: «og inden fjorden saa vidt man kan se fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
