Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
BERGENS BY’.
hidsige; de skulde søge at dække sig og lade fienden kaste sine
vaaben fra sig, medens birkebeinerne skulde spare sine vaaben og
vogte sine aarer. Sverre havde 20 skibe, alle temmelig smaa,
øiskjeggerne 13, de fleste store. Sandsynligvis har øiskjeggernes
folkestyrke udgjort omtrent 20Ö0 mand, Sverres neppe mere end
1200. Sverre blev ikke færdig med sine forberedelser, før det
allerede gryede af dag, palmesøndag den 3dje april 1194.
Øiskjeggerne løsnede landtaugene og roede ud af vaagen. De lagde
kabelliner imellem skibene baade for og agter og roede alle frem
jevnsides for at opsøge Sverre. Da det endnu var mørkt, vidste
de ikke af, før Sverres skibe kom rendende lige ind paa dem.
Begge partier istemte hærskrig og øiskjeggerne greb i al hast
til linerne for at hale skibene sammen; men derved stødtes
aarerne istykker mellem skibene. Imidlertid flk de halet dem
i tengsel, og striden begyndte. Øiskjeggerne gjorde et meget
heftigt anfald, men birkebeinerne dækkede sig kun, idet de holdt
skjoldene tæt sammen over sig. De lod skibene svæve om
snart hist snart her, og drillede fienderne ved forstilte angreb.
Omsider begyndte øiskjeggerne at blive trætte og den heftigste
skudregn at aftage. Nu var det birkebeinernes tid at begynde.
De reiste sig under skjoldene og gjorde et voldsomt angreb, dels
med sten og dels med skud. Øiskjeggerne forsvarede sig
tappert og havde fordel af sine høiere skibe. De flk endog
stavn-ljaaer haget fast i kongens eget skib og tog mærket, den
saakaldte Sigrflugan; ja de ryddede dets dæk næsten til masten.
Da eggede kongen sine mænd, og birkebeinerne trængte saa
heftig imod dem, at de igjen maatte tilbage paa sit eget skib,
og enkelte af dem faldt.
Endnu varmere gik det til paa de øvrige fartøier i Sverres
flaade, der havde lagt ind til øiskjeggernes store skibe; fienderne
hagede sig fast i dem og ryddede enkelte af dem, saa at mange
af birkebeinerne faldt, inden de flk dem løs. Folketabet blev i
det hele taget meget større paa birkebeinernes skibe. Disse lagde
nu fra for at skaffe sig pusterum. Sverre opmuntrede dem paa
det bedste. Da øiskjeggerne saa birkebeinerne lægge fra, troede
de, at de vilde tage flugten, og Olav jarlsmaag raabte, at det
var tydeligt at se, at de tabte modet. De huggede tengslerne
over for at sætte efter dem. Men de glemte, at de havde knækket
sine aarer; da skibene løstes fra hinanden, havde de ikke aarer
nok, og skibene drev med strømmen hvert for sig. Da var
birkebeinerne færdige med sine lette fartøier og lagde sig med to eller
tre skibe omkring et af fiendens; i det samme kom ogsaa de
krigsfolk fra Bergen, som Sverre aftenen forud havde tilsagt, 90
mand, alle i ringbrynjer, paa et langskib. De kom tilpas, og
fordelen vendte sig til birkebeinernes side. Øiskjeggernes skibe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
