Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTII).
173
hele folket, og forunde mig saaledes at tilendebringe min sendelse
hid, at det kan blive Eder og os allesammen til glæde baade her
og hisset.» Med disse ord stod kardinalen op og forlod laget med
sine mænd. Kongen sad efter, indtil bordene afdækkedes og
Mariæminde var sunget. Da anbefalede han sig hos den
forsamlede mængde og takkede den for dens nærværelse. I tre
dage fortsattes beværtningen i den store festhal paa samme
maade med stor overflod og megen pragt. Den samtidige Sturla
Tliordssøn, der i sit kvad om kong Haakon ogsaa har besunget
denne fest, taler i høie udtryk om de vinfyldte guldkar, der
straalede i de glade gjæsters hænder, om vinbægerets gyldne
rand, der berørte kongsmændenes læber. Derpaa fortsattes
beværtningen fem dage i den saakaldte Sjøhal i Kongsgaarden, hvor
saavel kardinalen og erkebiskopen som de andre biskoper og de
fleste øvrige verdslige høvdinger var tilstede.
Kroningshøitidelig-hederne vedvarede saaledes i samfulde 8 dage eller fra 29de juli
til 7de august.
Efter kroningen begyndte forhandlingerne mellem kardinalen,
kongen og de geistlige og verdslige herrer, der dannede det
egentlige rigsmøde. Biskoperne gjorde et forsøg paa at forøge
kirkens indtægter, idet de ønskede tiende ogsaa af kongens
leding. Ledingen var gaaet over til at være skat. Kardinalen
ytrede, at dersom de fandt, at kongen burde afgive en del af
sine indtægter til kirken, burde ogsaa de betale tilsvarende tiende
af alt hvad de oppebar. Videre blev ikke talt om den sag.
Bønderne klagede over, at biskoperne tilegnede sig flere af
kirkernes eiendomme og den til kirkerne bestemte del af tienden.
Kardinalen forbød strengt dette uvæsen; hvad der paa saadan vis
ulovlig var kirkerne frataget, skulde tilbagegives med al
afkast-ning. Den lavere geistlighed klagede over, at biskoperne tog
gjæsteholdspenge af dem, selv om de ikke kom paa visitats i
fylket. Dette erklærede kardinalen stridende mod Guds og
kirkens love. Ligeledes blev der klaget over, at biskoperne, naar
kirkerne stod ledige, tilegnede sig sognepræsternes indkomster.
Dette forbød kardinalen aldeles. Endelig klagede bønderne over
de strenge bestemmelser om helligbrøde; de maatte betale bøder,
naar de enten bjergede hø eller korn paa helligdage, eller fiskede
sild, naar denne paa slige dage søgte til land. Allerede pave
Alexander havde, sandsynligvis paa erkebiskop Øisteins og legaten
Stephanus’s forestilling, tilladt at fange sild, naar som helst den
gik til landet, med undtagelse af de 20 første helligdage. Men
dette var ikke tilstrækkeligt, og der manglede lignende
bestemmelser med hensyn til hø- og kornhøsten. Kongen selv, saavel
som andre anseede mænd, talte bøndernes sag. Da denne
sommer var usædvanlig regnfuld, kunde kardinalen til gavns over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
