- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Første del (1916) /
190

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

190

BERGENS BY’.

gens vegne. Den pave, som da herskede, var Simon af Brie, en
franskmand af fødsel, udvalgt til pave den 23de februar 1281
og indviet 23de marts under navn af Martinus IV.

Paven viste stor lemfældighed og tog intet parti.

Da erkebiskopens sendebud kom hjem, blev regjeringsherrerne
dristigere paa grund af den kjendelige lemfældighed, den hellige
fader havde lagt for dagen. De lod fængsle de biskoppelige
ombudsmænd, klerker og provster, som ikke vilde underkaste sig
kongens bud og svare de almindelige skatter; de gjenstridige
blev enten jagede i landflygtighed eller berøvede en stor del af
sir gods.

Hr. Andun Hugleikssøn holdt et thing paa Maria kirkegaarden
i Bergen og lod her den stavangerske biskop Arnes mænd lyse
utlæge, fordi biskopen ikke vilde, at de skulde betale leding; de
maatte flygte fra landet, og hr. Gaut af Tolga, der havde sit
hjem i nærheden af Stavanger, tog deres gods. Forgjæves
optraadte erkebiskopen med hele sin embedsmyndighed, paamindende,
advarende og truende. Forgjæves satte han endnu flere af
kongens mænd i bann. Regjeringsherrerne svarede med at
lyse-erkebiskopen Jon Raude selv og to af hans ivrigste tilhængere,
biskop Andres af Oslo og biskop Thorfinn af Hamar, utlæge, og
nødte dem virkelig til at forlade landet, medens de bansatte
lod, som om de intet vidste om bansættelsen.

Jon Raude døde i 1282 i Skara. Et forlig mellem kong
Erik og biskoperne kom istand i Bergen i 1291.

Biskop i Bergen efter Askatins død var Narve fra 1278 til
1304; han var prædikebroder. Da den unge kong Eriks
formyndere negtede at respektere de store indrømmelser, som var
gjort kirken ved kompositionen i Tønsberg 1277, indtog Narve
en moderat holdning.

Vistnok bansatte han paa erkebiskopens forlangende
baronerne hr. Bjarne Erlingssøn og hr. Andres Plytt, da disse 1281
i kongens navn havde ladet tilbagekalde Magnus Lagabøters brev
af 13de september 1277, men Narve lagde ikke hindringer i veien
for, at den bansatte hr. Andres, der kort efter døde, blev
begravet ved Apostelkirken under klokkeklang fra alle Bergens
kirker. Senere virkede Narve og hr. Bjarne venskabelig sammen.
Da erkebiskop Jon samt biskoperne af Oslo og Hamar i 1282
blev lyste utlæge af formynderregjeringen og maatte forlade landet,
kunde Narve blive hjemme.

Narve stod personlig paa den bedste fod med kongehuset og
regjeringen. Efter erkebiskop Jon Raudes død i Skara i Sverige
blev kapitlet i Nidaros 1284 nødt til at foreslaa Narve til
erkebiskop. Godvillig har kannikerne sikkert ikke gjort dette, og
de forstod ogsaa at faa dette valg tilintetgjort. Deres udsendinge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-1/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free