- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Første del (1916) /
494

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

494

BEHGENS BY.

ligvis var viet til denne helgen. St. Nikolaus var skydspatron for
sjømændene, og hans dyrkelse sterkt udbredt i de tyske
kjøb-stæder.

St. Jatmunds gilde eller Edmunds gilde havde sit gildehus i
øvre etage af Apostelkirken.

Edmunds gilde har vistnok været for hirden og andre
fornemme mænd.

Alle disse tre gilder nævnes i 1295 i Erik Magnussøns
retter-bod, hvilken forbyder alle gilder i Bergen undtagen de tre nævnte.

Edmunds gilde nævnes i 1479.

Gilderne forandrede i løbet af middelalderen karakter. I
byerne dannede der sig adskilte stænder. Der dannedes nye
sammenslutninger, nye gilder, mere svarende til nutidens handels
samfund og arbeiderforeninger.

Der dannede sig handelsgilder og haandværkergilder.

I Norge forekommer haandværkergilder allerede i 13de
aarhundrede. Under Sverres efterfølgere udgik al myndighed fra
kongemagten, og samfundet var ordnet og styret efter faste regler.
Derfor maatte enhver nydannelse synes skadelig eller ialfald
unødvendig. Naar der første gang høres tale om
haandværkergilder i Norge, forbyder kongerne dem.

I nævnte retterbod for Bergen af Erik Magnussøn af 9de
marts 1295 heder det, at det var almindelig bekjendt, at kongen
havde vist en særlig velvilje for Bergen fremfor nogen anden kjøbstad
i riget; men han havde der fundet større ulydighed end andetsteds,
hvorfor han ikke vilde anklage alle, men kun dem, som var lederne.

Der forbydes da alle samdrikninger eller gilder af lodser,
guldsmede, jernsmede, englandsfarere, haandværkssvende,
bryggearbeidere, ølbryggere og arbeidskvinder samt alle andre foreninger.
Men skytninger (d. e. værtshuse) skulde bestaa efter gammel
sædvane.

Gilderne skulde ogsaa ophøre med undtagelse af Maria
gilde, Nikolai gilde og Edmunds gilde.

Dette forbud blev senere gjentaget i 1299 og 1320.
Haandværkerne i Bergen synes at have forsøgt at organisere sig efter
udenlandsk mønster, men saa har kongemagten skredet ind og
hindret dem.

Kongemagten slog ned alle fagforeninger udenfor de fastsatte
grændser. Der synes at have været gjæring inden de forskjellige
fag, blandt sjøfarende, enkelte haandværkslag, lodser og arbeidere,
ja endog tjenestekvinder.

I Norges forfaldstid kom al handel og industri i de
fremmedes vold. Henimod 1400 vandt haandværkergilderne paany
indpas i Norge, og da under tysk paavirkning, ligesom tyske
haandværkergilder dannede sig i Norge, saaledes skomagergilderne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-1/0510.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free