Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOI.KNING.
11
aule, myldre.
kjikke, forvride (fod, haand).
jænke seg, udjevnes.
skote eller skaate, hamle, ro baaden med bagstavnen foran.
klæsse bruges om at slaa.
nøkke, rykke, nappe, oldnorsk hnykkja.
tatle, pusle, kludre, gjøre daarligt arbeide eller gjøre det
langsomt.
druse te, slaa til en.
dryle fe, slaa til en.
sutle, plaske, søle.
hutle, ødelægge ved uheldig behandling, især hutle vækk, sætte
overstyr.
kvæike paa, tænde ild; i samme betydning kveikja i oldnorsk.
drøse, staa og hænge, hefte tiden bort.
duse, sove let, er formodentlig oldnorsk düsa, holde sig rolig.
tulle, rulle, vikle.
spike, slaa i smaastykker, knuse.
brele, være ængstelig om sin person.
drakse, slæpe, trække idelig og med besvær.
Bergens bymaal synes tidlig at have været paavirket af
svensk.
I tiden ca. 13"20—1500 viser en mængde i Norge skrevne
dokumenter i svensk paavirket sprog.
I Bergens maalføre minder om svensk blandt andet møkke,
meget, øge, øie, og sterke fortidsformer som fløg, løg.
Den danske indflydelse var tildels samtidig med den svenske,
men varede meget længere. Man maa vel antage, at omkring
1500 forstod de fleste folk i Bergen dansk tale. Bøgernes danske
form har havt stor indflydelse.
Paavirkningen fra dansk i lydform, ordforraad og ordføining,
er i Bergen kun lidet forskjellige fra paavirkningen andre steder i
landet.
Bergens maalføre har derfor omtrent de samme laanord fra
dansk som den almindelige dagligtale i byerne.
Der er nogle ord og ordbetydninger som tildels maaske er
indskrænket til Bergen alene.
Kane er det sædvanlige ord om slæde til personbefordring;
slee er arbeidsslæde.
Knas, slikkeri.
Pinn bliver gjennemgaaende anvendt istedenfor sædvanlig
pinde.
rar kan undertiden bruges i betydning sjelden, som er mere
dansk end norsk, saaledes: et rart frimærke.
feig betyder frygtsom, ikke bestemt til at dø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
