- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Anden del (1916) /
12

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

12

BERGENS BY.

ryke bruges ganske almindelig om at røge tobak som i
dansk.

ase betyder at mase, snakke idelig.
knase, at knuse.

Den tyske paavirkning har været sterk i Bergen.
De sproglige spor efter hanseaternes magt i Bergen er mange
og tydelige, undertiden kan det dog ikke sees, hvad der skriver
sig fra dem, og hvad der er kommet fra hollænderne.

Fra tysk skriver sig den før omtalte brng af sinn og sitt til
dannelse af genitiv: Ole sinn hatt, Hans sitt hus, og te brugt som
infinitivsmærke.

Allerede i middelalderen er indført adskillige tyske ord, og
denne paavirkning blev senere fortsat ved indvandring til Bergen
af tyske handelsmænd og haandværkere, for en stor del fra
lavtyske egne, om de end senere tildels talte høitysk. Der er en
lang række af tyske laan.

gaukju, skjælm, af nedertysk gaudeef; men sidste
sammensætningsled er oversat til norsk form, medens første er
uforandret. Det er et ord, som i hollandsk har formen gauw, rap,
slu. Kjuagut som gaukju betyder nu den, som gjør spøgefulde
streger, men betegner slet ikke tyv.

rekel, skjældsord om personer af høi vækst, laant fra
nedertysk rekel, stor bondehund.

hæitevegg eller hetevegg er et slags fastelavnsbolle. Det sidste
sammensætningsled er wegge, kile, som brugtes om hvedebrød der
var bagt i kileform; heete wegge er saa i nedertysk brugt om disse,
naar de ved fastelavnstid spistes varme. Nu er den tilspidsede
form ikke mere brugelig, de er runde.

timpe, et slags hvedebrød, af hollandsk timp og timpje.
elitest, en ildskuffe med laag og haandtag til at bære
gløder i. Ordet er sammensat af det norske eld og test, som paa
hollandsk betyder fyrfad; i norske bygdemaal har det formen
teiste, eldteiste i samme betydning som i Bergen.

blokkert og lyseblakkert, lysestage med bred fod, er blaker paa
hollandsk.

pek, beg.

snop, slikkeri, at snope betyder at kjøbe slikkeri.
kastedrag, dragkiste. Ordet er ikke kjendt fra noget andet
sted; dets første led kaste- er vistnok det tyske kasten, kasse,
kiste.

klaue eller klue, nøste af seilgarn, specielt saa stor en længde
seilgarn, som brugtes til en drage.

pil, tam and. I nedertysk blev den dunklædte andunge
kaldt pilantje; men ogsaa pile alene brugtes om andunger.
And-ungernes beuævnelse pile blev lokkeord til ænder i det hele:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-2/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free