Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
BERGENS BY.
Alt dette har virket med til, at livet i Bergen har taget
andre former, og Bergens befolkning er ogsaa i meget
forskjellig fra, hvad den var for femti aar siden.
Der var endnu i første halvdel af forrige aarhundrede en
bergensk folketype baade blandt kjøbmænd og gategutter; men
nu er denne folketype ikke saa fremtrædende, og det tyske blod
er nu saa fortyndet, at det neppe har kunnet sætte sit præg paa
den hele befolkning, hvis store mængde stammer fra en
indvandret bondebefolkning.
Men at der er mange familier af tysk afstamning især
blandt kjøbmandsstanden, er sikkert nok. Navnene alene viser
det. Der er i Bergen en ældre hanseatisk familierække. Det er
efterkommerne af hanseatiske slægter som Meltzer, Wiers, von
der Fehr, von der Lippe, Frich, Kroepelien og Jordan, navne,
som er kjendt i flere aarhundreder. Den anden række er de
«efter-hanseatiske» familier, hvis stamfædre i de fleste tilfælde kom
fra Tyskland mellem 1740 og 1820, for efterhaanden at arbeide
sig op fra dreng til gesel og kjøbmand. Det er navne som
Lehmkuhl, Krohn, Schumann, Ellerhusen, Sudmann, Ordemann, Stender,
Voss, Ohldieck.
Der er slægter med fremmede navne som Fasmer, von
Erpe-com, de Lange, Geelmuyden med flere, som ikke er hanseatiske,
men efterkommere af tyskere og hollændere, som i det 15de og
16de aarhundrede nedsatte sig paa Strandsiden, og som allerede
i første generation følte sig nationaliseret, i modsætning til dem
paa Bryggen.
De fleste af dem, som har skrevet om Bergens befolkning,
helt fra Holberg af, siger, at befolkningen paa deres tid var en
anden end før.
Holberg ytrer: «Bergen nu omstunder ligner sig ikke selv
mere udi sæder og derfore maaske ej heller udi velstand. Og
kan denne uheld tilskrives visse fremmede personer, der have
indført vellyst og fremmede moder, ruineret sig selv med hele
familier ved daarlig handel, og det som mest er, forvendet
indbyggernes gamle og priselige levemaader, som i mine tanker
ikke lidet have contribueret til denne stads velstand og
conser-vation. Saa at det er gaaet udi dette seculo til med denne stad
som med de fleste hollandske stæder, hvilke man overalt ser at
vanslægte fra deres forfædres simplicitet og forfalde til stads og
saadanne levemaader, hvoraf fornuftige folk ingen god virkning
ominere sig. I min skole gang begyndte man alt med baller og
alamodiske assembleer at omstøbe indbyggerne, og har jeg siden
fornummet, at den borgerlige gamle klædedragt ganske er
afskaffet. »
Holberg, som skrev dette i en alder af 53 aar, har her et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
