Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOI.KNING.
85
madamen straks blev kaldt frue og datteren frøken. Denne regel
overholdtes meget strengt endnu i 1860-aarene.
Børnene havde ingen titel, før de var konfirmerede. De
kaldtes smaaguttene og smaatøsene. Benævnelse tøs var ingen
foragtelig betegnelse i hin tid; tjenestepigen kaldtes tøsen, og
benævnelsen smaatøsene om de unge piger kan godt bruges den
dag idag.
Efter konfirmationen kaldtes pigerne jomfruer eller frøkener
og gutterne mosjøer, og det kaldtes de, til de blev gifte. En
mosjø betyder i Bergen en ugift herre.
De bergenske handlende, der ikke var høkere eller handlede
i kjældere, kjældermænd, kaldtes kjøbmænd. Benævnelsen
grosserer vakte uvilje hos byens folk.
Iblandt den arbeidende klasse tiltalte børnene ikke
forældrene med du eller dere, men med I og Jer.
Forældrene tiltaltes med far og mor, men at kalde dem
papa og mama ansaaes for meget affekteret og brugtes slet ikke
i de rent bergenske familier, ligesaalidt som de østlandske
kjælenavne Tulla og Lillemor for de yngste søstre var kjendt.
Det var meget almindeligt, at mødre i de velhavende familier
ikke selv ammede sine børn. En amme, som gav bryst, kaldtes
en «vaadamme», en barnepige en «tøramme», og børneværelset
kaldtes en «ammestue». Det var mest unge, gifte koner fra
Søndfjord, som forlod sine egne børn for at amme de fremmede
børn i Bergen.
Disse søndfjordske amm^ var let kjendelige ved sin
klædedragt: sort skjørt, sort, strikket trøie og et lidet sort forklæde.
Paa hovedet bar de et stort, spidst skaut af tykt pap,
overtrukket med sort tøi, kantet med et hvidt «kniplingslin». I
nakken var en sløife af brede, sorte silkebaand, hvis lange ender
hang nedover ryggen. Dragten udprægede dem sterkt fra byens
tjenestefolk.
Paa skolerne lagdes megen vægt paa deklamation af vers
og en gjennemført vakker højtlæsning.
Skoletiden i 50-aarene var lang, fra 8 morgen til 12
middag og fra 2—5 eftermiddag undtagen onsdag og lørdag
eftermiddag; dertil 8 dages juleferie, 6 dages paaskeferie og 3 ugers
sommerferie, med hjemmearbeide i ferietiden. Der var intet eller
kun et frikvarter, og ingen friminutter mellem timerne. Aldrig
var der maanedslov.
Forseelser blev straffet med eftersidden eller med prygl, og
da altid med spanskrør eller linjal mod haandfladen. Dog
tildeltes jevnlig ørefigener paa skolerne i 1860-aarene, endog af og
til i de øverste klasser paa latinskolen af brutale lærere.
En straf kaldtes at sidde efter, og bestod deri, at eleven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
