Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
BERGENS BY.
nu, da Frederik V var død 1766, blev der ikke tale. Omsider
solgtes ogsaa Kjøbmandsstuen 1777. Hermed ophørte den sidste
rest af Kontoret. Indtil den tid synes bergenfarerne i Lübeck
endnu at have nydt nogle af sine gamle forrettigheder i sit
hjemsted.
Efter 1777 bortfaldt den sidste rest af bergenfarernes forret
fremfor andre borgere i Lübeck til at fare paa Bergen, deres
privilegier paa Lübecks kai o. s. v. Men kollegiet selv vedblev
endnu at bestaa indtil over midten af 19de aarhundrede.
Egenhandlerne paa Bryggen dannede et kontor, det bergenske
eller nordiske kontor, der i 1754 fik en kongelig anordning. Dette
kontor opretholdt en tid lang en del hanseatiske traditioner, som
tidligere omtalt (bind II, pag. 286).
Bergens handel fra 1560 til 1702. Striden mellem det
hanseatiske kontor og det bergenske borgerskab blev afgjort ved
recessen af 25de juli 1560 paa herredagen i Odense. Herredagene
var baade dømmende og lovgivende, og naar der samtidig med
en domsafsigelse gaves lov, kaldtes forordningen en reces.
Recessen i Odense slog fast, at Bergens borgere havde ret
til at drive handel paa Nordland, dog i de første 12 aar ikke
med mere end 24 skibe, senere skulde der træffes en ny
bestemmelse.
Til nordlandshandelen havde saaledes baade Kontorets
medlemmer og Bergens borgere (egenhandlerne) ret. Kontoret lagdes
under kongen.
Borgerne skulde, naar de kom fra Nordland, bringe sin fisk
til Bergen, men fik de den ikke solgt der, kunde de bringe den
til andre stæder. Fremmede kjøbmænd skulde ikke være tvungne
til at lægge sine skibe ved Bryggen, og det stod dem frit for
at handle med de kontorske eller med borgerne, hvad enten de
laa ved Bryggen eller ikke.
Da de 12 aar var forløbne, blev hin bestemmelse om de
24 skibe ophævet, og de havde snart mange skibe.
Efter 1560 begyndte englændere og skotter at handle paa
Bergen. Disse holdt til paa Strandsiden. Danskerne bragte byen
korn, mel og flesk. Franske og spanske skibe begyndte ogsaa
paa den tid at besøge Bergen.
Bergens og Trondhjems borgere havde under hyldningsakten
for Kristian IV 8de juni 1591 i Oslo klaget over andres indgreb
i handelen i de len, hvor de ansaa sig for mere berettiget. Der
blev da udstedt forbud mod, at andre end de to byers borgere
handlede paa de len, som laa mellem Bergen og Vardøhus. Men
der maatte allerede næste høst udstedes befaling til bergenserne
om, at der med denne eneret fulgte forpligtelsen til at forsyne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
