- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Anden del (1916) /
341

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HANDEL OG SKIBSFART.

341

Holberg mener, at de hanseatiske kjøbmænd, «Kontoret»,
behandlede nordlændingerne ilde. De havde givet nordfarerne
forskud, som Bergens folk ikke var istand at gjøre. Og naar
nordfarerne engang var blevne deres debitorer, var de nødt til
at holde ved at handle med dem.

Nordfarernes handel med de kontorske dreves efter Holberg
saaledes:

Mod Philippi Jacobi dag kom nordfarerne til Bergen, og de
leverte da til de tyske fisk, talg, smør, skind etc. Naar de igjen
skulde udredes, maatte de tage til takke med, hvad de kontorske
fandt for godt at give dem, saa at de reiste bort med en hel
del efter deres mening kostbare varer, hvilke dog ikke var af
stor værdi, som for eksempel mjød for spansk vin, Stralsund- og
Wismar-øl for Rostocker-øl, noget mel og malt og klæde, som var maalt
med kort alen. De kom mer og mer i gjæld. Ingen nordfarer gjorde
nogen reise uden at formere sin gjæld og at forøge kjøbmandens
hovedbog med en ny restance. «Formedelst denne daglig tilvoxende
gield have nordfarerne været ligesom de contorskes vornede, saa
at de ikke alleene have været tvungne til at handle med dem
alleene, men endogsaa at lade sig nøye med hvad vahrer de vilde
unde dem, og hvad navn og hvilken priis de vilde sætte derpaa.
Hertil hialp ikke lidet nordfarernes store vanitet, hvilke vilde have
alt hvad lekkert og kostbart de saae for øynene, uden at agte
hvad det skulde koste.»

Petter Dass, der selv havde jægtebrug med handel, skildrer,
hvorledes det gik for sig i det 17de aarhundrede, og han skaaner
hverken fiskerne, handelsmændene eller kjøbmændene. Han taler
om den sterkt benyttede kredit og gjælden, som ikke betales;
han beskylder kræmmerne for, at de bruger kneb ved veiningen
af fisken eller falsk vægt.

Videre omtaler han, hvorledes der gaar mak i fisken, og
hvorledes nordlændingen blander god og daarlig fisk, men kun
opnaar, at ogsaa den gode fisk af kjøbmanden bliver gjort til
udskudsfisk.

I 1790 blev istedetfor sortering gjort rabat paa det hele
fra 5 til 50 pct. Bergens borgere lod ikke nordfarerne faa
regning saa betids, at de før afreisen kunde eftersees og konfereres
hos kjøbmanden.

Det er før omtalt, at det gik tilbage med det hanseatiske
kontor i Bergen i det 17de aarhundrede; nordlandshandelen i
Bergen kom efterhaanden over paa norske hænder eller til tyskere
med norsk borgerskab, idet gaardene eller stuerne solgtes, men
først fra 1764 kan handelen siges helt at være overtaget af
nordmænd.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-2/0351.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free