Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
BERGENS BY.
Nordland vedblev at staa i afhængighedsforhold til Bergen
og Trondhjem, da nordlændingerne, naar de vilde bringe sine
varer til en kjøbstad, var bundne til disse to steder (forordning
7de august 1697 § 2, kfr. privilegium 29de april 1702 § 3 og
forordning 12te september 1753 kap. 2 § 3); dette blev først
ophævet ved forordning 20de oktober 1813 § 11.
Mere end love og forordninger bandt gammel vane og
gammel gjæld nordlændingerne til deres gamle markeder, og hertil
kom en række andre omstændigheder.
Ikke alene i den nordlige del af landet, men langs den hele
kyst var der bondehandel med kredit mellem fisker og
handelsmand ; fiskeren var afhængig af handelsmanden og denne af
storhandleren i byerne. I de daarlige aar øgedes gjælden, og kun
faa flk den betalt i de gode aar.
Deres «gjældbundne tjener» kaldte nordlændingen sig i gamle
dage i de breve, der fulgte med fiskevarerne.
De bergenske kjøbmænd bestemte prisen paa fisken, tranen
o.s.v., og der klagedes over, at de vragede større partier af fisken,
og det saakaldte utskot betaltes daarlig.
Den almindelige fragt pr. vog (18 kg.) fisk var omkring
1830 fra Helgeland 8 skill. (27 øre) og fra Salten fogderi
nordenfor Folden 9 til 10 skill. (30—33 øre) og pr. tønde tran 1 til
2 ort (kr. 0.80 til 1.60). For den samme fragt var jægtens eier
forpligtet til at føre befragterens varer og redskaber, der
ind-kjøbtes i Bergen, hans trantønder og korn tilbage til Nordlandene.
Nu betales 40 til 45 øre pr. vægt å 20 kg. for fragt af tørfisk
fra Nordland indtil Tromsø, hvilket svarer til 36 til 40 øre pr.
vog og for tranen betales kr. 1.60.
Nordlændingen førte imidlertid sine varer tilbage i jægten uden
at betale anden fragt, end den han betalte for reisen til Bergen.
De eketønder, som nordlændingen hentede til sin tran, benyttedes
paa hjemreisen til korn.
Kjøbmændene kom i stevnen sammen og bestemte prisen
paa varerne, eller som det kaldtes kuranten. Det heder, at prisen,
som bestemtes, var mindste indkjøbspris for nordlændingens varer
og høieste pris, som kunde tages for kjøbmændenes varer.
Det heder, at nordlændingerne ikke var bundne til disse
priser, men var sikret mod at faa sine varer daarligere betalt
end kuranten bestemte, og ligesaa sikret mod at maatte betale
for meget for kjøbmændenes varer.
Den besynderlighed, at kjøberen bestemte prisen for sælgeren,
skulde efter dette være en fordel for denne. Men det er vel
ikke udelukket, at kjøbmændene har havt en fordel ved denne
kurant, ellers vilde de neppe have bestemt den.
Ogsaa efterat tyskernes magt for længe siden var brudt, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
