Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
343
efterat stuerne paa Tyskebryggen alle eiedes af nordmænd, gik
handelen med Nordland paa samme vis som før. Fiskeren flk
sit udstyr paa kredit, ligesaa flk han korn paa kredit, og laanet
skulde betales efter endt fiske.
De forlangte ikke pant eller anden sikkerhed af
nord-lændingen, og renter blev ikke regnet af «nordlandsgjælden».
Forudsætningen var, at nordlændingen skulde bringe kjøbmanden
al den fisk, som han sendte til Bergen, og kjøbmandens vederlag
for laanet bestod da i hans fortjeneste paa varerne, og at han
var sikret en fast kundekreds. Naar der blev solgt stuer paa
Bryggen, fulgte nordlandsgjælden med ved overdragelsen.
Hvis fisket blev godt, fik kjøbmændene dækning, men slog
ikke fisket til, fik de finde sig i at vente eller kanske aldrig faa
betaling.
Det er dog et spørgsmaal, som ikke er let at besvare, om
ikke det meste af den gjæld, nordlændingerne stiftede, i
virkeligheden var betalt ved den profit, kjøbmændene allerede havde
havt ved handelen.
De varer, som jægterne førte med til Bergen, var foruden
tørfisk, tran og rogn tillige sild, rav, rækling, smør, ost, talg,
multe-grøt, fjær, skind af kalve, gjeter og faar, samt af ren, ræv og
oter. Varerne, som de hentede hjem, var korn og mel, hamp
og taugværk, brændevin, manufaktur- og kolonialvarer m. m.
Tørfisk, enten som rundfisk eller som rotskjær, var den
vigtigste vare; der kom ikke meget klipfisk med
nordlands-jægterne.
Torsken eller skreien fra vinterfisket kaldes, naar den
hænges rund, «rundfisk». Flækkes fisken efter ryggen, saaledes at
den kun hænger sammen ved sporen, har den fællesbetegnelsen
rotskjær. Medens torsk, brosme og hyse hænges baade som
rotskjær og rund, rotskjæres altid lange og sei.
Forud for sorteringen gaar fiskens kapning, det vil sige, at
nakker og sporer hugges af.
Handelen med Bergen havde adskillige fordele for
nordlændingerne.
Professor Jens Rathke, som i 1795 reiste til Lofoten, og som
i 1800—02 reiste langs kysten helt til Vadsø og Arkangel,
omtaler fra sin reise i 1802 nordlandshandelen og stevnerne:
Den hele indretning er, mener han, høist bekvem for denne
handel, og enhver, der har seet denne bys handel i stevnetiden,
beundrer den hurtighed, hvormed alting ekspederes. I en tid af
2—3 uger kom 2—300 jægter fra Nordland, de 4 sjølen og
Søndmør til stevne. Byens skibe og de fremmede skibe laa og
ladede og lossede paa samme tid.
Blom beretter i 1827, at man i Nordland var enig om, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
