Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
BERGENS BY.
nordlændingen behandledes vel i Bergen; mange, som forlagde
sin handel til Trondhjem og Kristiansund, var vendt tilbage til
Bergen.
Nordlændingens handel med bergenserne gik for sig paa tro
og love, oftest uden foregaaende akkord. Mange nordlændinger
vidste saaledes ikke, forinden de afseilede fra Bergen, hvad de
flk for sin fisk, og hvad de betalte for sine varer; mange vidste
det ikke før næste aar.
Bestemmelsen om, at det skulde være enhver
nordlands-farer, som til en borger i Bergen var noget skyldig, forment
at sælge sine varer til en anden borger, førend han havde
betalt sin skyld hos hin, blev, som berørt, omsider ophævet ved
forordningen af 20de oktober 1813. Gjælden skulde efter
forordningen af 5te januar 1813 opgjøres.
Ved pengereduktionen i 1813 havde Bergen henved 1
million rdlr. udestaaende i Nordland, der svandt hen til en
ringe sum, idet 1 760 rdlr. ikke blev mere værd end 100
sølvspecies.
Nordlændingen maatte have et marked for sine varer.
Erfaringen viste, at i vanskelige tider vedblev Bergen at modtage
varer til en taalelig pris, medens de andre byer, der handlede
paa Nordlandene, enten negtede at modtage eller kjøbte til en
lavere pris end Bergen.
Nordlændingene maatte derhos søge et sted, hvor de kunde
blive forsynet med, hvad de trængte, og da især korn.
Kornvarer kom i mængde til Bergen fra Danmark og de øvrige
kornlande, fordi man der var sikker paa afsætning. Kornet i Bergen
var billigere end i de nordlige kjøbstæder; fragten var mindre
til Bergen end til Molde, Kristiansund og Trondhjem. Fragten
fra Bergen til Nordland kostede lidet; thi jægten skulde frit
bringe tilbage befragterens fornødenheder.
Nordlændingen regnede altid de kjøbte varers pris efter
prisen hos hans kjøbmand i Bergen.
Fra gammel tid kjendte derhos de handlende i Bergen nøie
til, hvad nordlændingen vilde have, og hvorledes han vilde have
det. Jægten bragte hjem talrige fornødenheder for det hele aar,
saaledes som man var vant til.
Nordlændingen trængte en mængde bødkerarbeide; de tønder,
som næste aar skulde fyldes med tran, flk han saaledes i
Bergen ; der trængtes en mængde seilmagerarbeide, rebslagerarbeide,
smedarbeide, som maatte forfærdiges efter maal og bestilling. I
Bergen var haandværkerne vel kjendt med nordlandshandelen og
saa forsynede, at nordlændingen ikke opholdtes. I stevnen kunde
50 til 80 jægter i 10 til 12 dage ekspederes, losses og forsynes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
