Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
345
med, hvad de trængte af kjøbmands- som haandværksartikler, og
ophold led ingen.
Efterat det juridiske baand, som bandt nordlændingen, var
løst, vedblev nordlændingen at handle i den stue, hvor han
engang havde faaet kredit; thi ingen kjøbmand paa Bryggen kunde
for sin honnørs skyld handle med en anden kjøbmands
skyldnere uden først at indfri gjælden.
Meget store formuer efter nutidens begreber tjentes neppe
paa nordlandshandelen. Omkring midten af 19de aarh. fandtes
faa eller ingen særlig store formuer blandt Bergens kjøbmænd; en
mand, som eiede 25 000 spd., ansaaes for at være rig, og eiede
nogen 100000 spd., regnedes dette for en meget stor formue.
Halldel med tørfisk, klipfisk, tran Og rogn.
Nordlandshandelen fortsatte, som omtalt, langt ned i det 19de aarh.
paa samme maade som før.
Fra 60-aarene af begyndte dampskibsfarten og telegrafen at
øve virkning ogsaa paa den bergensk-nordlandske fiskehandel.
Stevnerne forsvandt tilsidst, og det er længe siden, udenlandske
fartøier kom til Bergen for at kjøbe fisk.
Fra 1870 fik nordlandshandelen nye former. Handelen
havde da i adskillige hundrede aar gaaet i samme spor, jægterne
var som før, de tekniske hjælpemidler med vippebommer var de
samme. Omkring 1880—90 blev alt dette forandret, og
Tyske-bryggens tid som herre over nordlandshandelen var forbi.
Der blev større konkurrance i handelen med fisk, tran og
rogn, og flere byer deltog nu med Bergen i nordlandshandelen.
Nu solgtes for det meste skreien fersk paa fiskeværene til
opkjøbere fra forskjellige strøg af landet; de tog den ind i sine
fartøier og saltede fisken til klipfisk, for senere at vaske og
tørre den. Der var heller ikke mangel paa opkjøbere af rogn
og tran.
Nordlandshandleren befattede sig ikke med eksport eller kun
undtagesesvis, naar han ikke blev af med sine produkter i
Bergen.
De store importhuse for tørfisk i Holland og Italien og for
klipfisk i Spanien og for tran i Tyskland sendte før ordrer til
sine kommissionærer i Bergen, som gjennem mægler gjorde sine
indkjøb fra Brygge-kjøbmændene. Det var en sikker og fast,
efter tidligere tiders forhold vel afpasset fremgangsmaade, som i
aarhundredernes løb havde indarbeidet sig.
Før klipfisktilvirkningen havde taget opsving, og før der var
anlagt medicintrankogerier i fiskeværene, var der ikke saa god
adgang for fiskerne som nu til at afhænde sin fangst i værene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
