Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
375
Det er, som det sees, smaa fartøier, gjennemsnitlig paa 20
—30 kommercelæster.
Mellem aarene 1826—31 byggedes i Bergens tolddistrikt
81 fartøier, drægtige 1475 kommercelæster.
Det antal fartøier, som seilede fra Bergen til udenrigske
steder, var i 1815 535, hvoraf 40 i ballast, i 1816 471,
hvoraf 12 i ballast, i 1817 406, hvoraf 13 i ballast, i 1818
478, hvoraf 10 i ballast, i 1819 521, hvoraf 15 i ballast.
I 1826 gik fra Bergen til udenrigske steder 648 skibe, og i
1827 589 skibe.
Af de i 1818 udgaaede 478 skibe var 187 hjemmehørende
i Bergen og 77 i det øvrige Norge, de andre var fremmede ; af
de i 1826 udgaaede 648 skibe var 185 hjemmehørende i Bergen
og 46 i det øvrige Norge, de andre fremmede. Af de fremmede
skibe var i 1818 73 danske, 43 hollandske, 34 engelske, 29
svenske, 28 tyske, 5 franske, 1 russisk og 1 nordamerikansk,
tilsammen 214 skibe, og i 1826 var det 97 svenske, 97 danske,
92 tyske, 62 engelske, 62 hollandske, 3 nordamerikanske, 2
italienske og 2 russiske, tilsammen 417 skibe.
Til midten af det 19de aarhundrede bestod den bergenske
seilskibsflaade mest af smaa skibe, som hovedsagelig benyttedes
i Østersjøfarten. Vaarsilden var dengang en vigtig
udførsels-artikel, og den havde sit største marked i Rusland, Preussen og
Sverige. Fisk til Middelhavet førtes og af bergenske skibe,
og enkelte af dem blev paa grund af sin gode konstruktion og
hurtige seilads benyttet til frugtfart Messina—St. Petersburg.
I 1845—50 var fragterne daarlige; kun nogle skibe, der
bragte emigranter til Amerika, og nogle faa skibe anvendt i
frugtfart Middelhavet—russiske havne gav udbytte. Stor konkurrance
var der med hollandske og hannoveranske skibe, som hver vaar
kom til Bergen for at bringe sild til preussiske havne. Kun
et skib fra Bergen havde deltaget i den livlige fragtfart mellem
Kalifornien og Kina og forskjellige steder i Sydhavet.
Under vaarsildfisket trængtes mange smaa fartøier for at
bringe den ferske sild til saltepladsene. Naar silden var saltet,
skibedes den til Østersjøen, og saa førtes korn tilbage. De
skibe, som gik med tørfisk til Italien, bragte hjem salt og
sydfrugter.
Da spanierne krævede høiere told af den klipfisk, som førtes
til Spanien i norske skibe, saa ophørte den norske fart med
klipfisk paa Spanien, og det samme var tilfældet med farten paa
kongeriget Begge Sicilier.
En stor del af udførselen foregik i udenlandske skibe; der
kom adskillige spanske skonnerter til Bergen, og mange spanske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
