Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376
BERGENS BY.
og andre fremmede matroser saaes jevnlig i gåterne i 1850- og
1860-aarene.
Det var først efter 1850, at der blev gode tider for
skibsfarten. England havde, som berørt, ved navigationsakten
bestemt, at koloniernes varer ikke maatte indføres til England paa
fremmede skibe, og europæiske varer kun i det lands skibe, hvor
varen var produceret. Det blev rigtignok ved særskilt traktat
tilladt norske skibe at føre svensk trælast til England, men i
denne fart deltog væsentlig østlandske skibe. Navigationsakten
blev ophævet i 1849 og Englands store marked aabnet for alle
nationers skibe. Da begyndte man ogsaa i Bergen at bygge
større skibe.
Bergens skibsfart tog sig især op under Krimkrigen 1853
— 1856.
England og Frankrige var indviklet i krigen, og
fragtsatserne steg til en før ukjendt høide. Sortehavsfarteu var især
indbringende, og fortjenesten satte fart i skibsbyggerierne rundt
kysten. Flaaden voksede hurtig.
Norge kom paa denne tid op blandt de store sjøfarende
nationer, efterat frihandelen blev almindelig.
I 1860 sluttedes mellem England og Frankrige den første
traktat med «mestbegunstigelsesklausulen». Landene søgte at
fjerne skranker for handelen; der blev en sterk forøgelse af
omsætningen fra land til land og efterspørgsel efter skibsrum.
De 20 aar 1855—75 var blomstringsperioden for det
bergenske seilskibsrederi. Brunchorst & Dekkes og andre bergenske
skibsbyggeres konstruktioner var landskjendte; flere og flere,
større og større seilere sattes paa vandet for bergenske rederes
regning.
Disse redere var byens store kjøbmænd, som tog sine venner
med sig, naar de byggede et nyt skib, og som bestyrede dette
uden noget vederlag; de kaldtes bogholdere. Rederiet var i
regelen for dem en biforretning. I Bergen solgte man gjerne
skibe til Østlandet, naar de gik ud af første klasse.
Efterhaanden begyndte farten paa Kanada og de Forenede
Stater, og i fast fart mellem de europæiske lande deltog norske
skibe. En væsentlig del af Sveriges fragtfart besørgedes i 1865
af norske skibe. Til Sortehavet seilede og norske skibe. Før
Suezkanalen blev aabnet i 1869, gik en del større norske skibe
paa Ostindien. Bergen, som før havde mange og smaa skibe,
byggede dem nu større, og nettotonnagen voksede fra 1860. Det
var endnu seilskibene, som var raadende. De dampskibe, som
var der, havde endnu ikke faaet stor betydning for fragtfarten.
Men efterhaanden tiltog antallet af dampskibe, og efterhaanden
skilte byen sig af med de fleste af sine seilskibe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
