Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478
BERGENS BY.
Der var 3 bagerhuse, hver med 3 mand, 2 bartskjærboder, hver
med 2 mand og 2 drenge. Desuden havde kjøbmændene paa
Bryggen 2 skruemagere (for at presse fisken) og 1 glasmester,
desuden mange bødkere inde paa Bryggen, baade i sin tjeneste
og for dagløn.
Endelig havde de nævnte haandværkere hver af dem en
aabenbar skjøge, enten paa Øvregaten eller i Byen, «som de
holde for deres bisloperske».
Det samlede antal tyske haandværkere, som nævnes i 1558,
var, efter hvad der ovenfor er anført, 129, hvoraf halvdelen
skomagere. Valkendorf anslog antallet af haandværkere til vel
250, hvori vel er indbefattet mestrene med svende. Forat skaffe
haandværkere i stedet for de bortdragne tillod kongen i 1558
Valkendorf at forhandle med haandværksfolk, som vilde nedsætte
sig i Bergen som borgere, at de kunde fritages for al kongelig og
borgerlig tyngde paa et eller to aar.
Det synes ikke, at der blev mangel paa haandværkere. Over
halvparten af de tyske haandværkere blev boende i Bergen som
borgere der. Skomagerne, som ved sine privilegier havde
ude-stængt enhver konkurrance for sit fag, blev tilbage i stort antal,
48. Snart indvandrede ogsaa nye haandværkere fra Tyskland,
og alle disse kom til at danne grundstammen i den bergenske
haandværkerstand.
Der kom en del hollændere, hvad der skyldes de udvidede
privilegier, som disse havde faaet. Orknøboere og
hjaltlændin-ger søgte til Vestlandet, efterat øerne var gaaet over i Skotlands
eie, paa grund af de plagerier, hvorfor de var udsat af de skotske
adelsmænd og lensherrer. Gjennem det 16de aarh. og ind i det
17de fortsatte denne indvandring; almindelig kaldtes disse folk
med et fælles navn skotter. Flere af dem var handlende, men
de fleste haandværkere.
Skibsbyggeri. Skibsbyggeriet var i seilskibenes dage en
stor og vigtig næringsgren med anvendelse af en talrig
arbeidsstyrke, og det dreves som haandværk.
Der var i Bergen fire skibsverfter, Georgernes verft og Bradbænken
i selve byen, et i Nyhavn i Store Strandviken og et ved Laksevaag.
Fra 1602 blev der ved Bradbænken et privilegeret verft for
kjølhaling af skibe. Det verft var efter Edvardsen anlagt af en
skipper Gjert Evertsen.
Der var et bolværk udlagt paa vandet, saa at de største
skibe, hvor dybt de end ståk, kunde ligge der tæt op til. Der
var en meget høi kran, hvorved de aller største orlogsskibe
kunde kjølhales. Tidligere var baade inden- og udenlandske skibe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
