- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Anden del (1916) /
479

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAANDVÆRK.

479

blevet kjølhalet ved bolværker og sjøboder paa forskjellige
ubeleilige stæder i Vaagen.

Gjert Evertsen fik af Lars Kruse, lensherre i Bergen, samt
af borgermester og raad bevilling paa at anlægge dette bolværk i
Dræggen med kran. Naar det var fuldt færdig, skulde han i de
første 20 aar have halvparten af fortjenesten. Den anden
halvdel skulde de Sjøfarendes Fattighus faa, men naar de 20 aar var
forløbne, skulde de Sjøfarendes Fattighus beboide indtægten. Han
flk kongelig bevilling, saaledes at ikke noget skib maatte
kjølhales andetsteds i byen, ei heller maatte master sættes ind i
skibe andetsteds.

Da de Sjøfarendes Fattighus saaledes havde privilegium paa
at kjølhale skibe, maatte de verfter, som kom til senere, betale
en afgift til Bradbænken.

I Store Sandviken var et skibsværft, Elsero kaldet, hvor
skibe blev bygget af Rasmus Rolfsen fra 1784. Det laa ved
Nyhavn, som var den bedste havn ved Bergen for udgaaende skibe,
og hvor almindelig orlogsskibe og andre meget store skibe laa.
Dette værft var ikke privilegeret og var derfor uberettiget til at
kjølhale og reparere skibe.

Ved resi. af 4de februar 1784 flk Georg Ferdinand Vedeler og
Georg Brunchorst tiladelse til at anlægge et skibsværft paa og
ved Fredriksbergs fæstningsterritorium, ret udenfor fortet
Fredriksberg. Efter stifterne blev værftet kaldt «Georgernes verft»,
hvilket navn har holdt sig til nutiden.

De første eiere udførte kun skibsfortømringer, reparationer,
kjølhalinger og andet. I 1810 byggedes et fartøi, men ellers
fandt ingen nybygning sted før i 1825, da der byggedes en
skonnert paa 45 kommercelæsters drægtighed, og fra nu af blev
der nogen fart i nybygningen. Lige til 1840 byggedes kun
skonnerter, skonnertbrigger og brigger. Den største brig havde
en drægtighed af 100 kommercelæster. Den første bark
byggedes i 1840; den var ikke større end 100 kommercelæster. Fra
1825 til 1854 blev bygget 26 nye fartøier, skonnerter, brigger
og barker, til en samlet drægtighed af 2 046 kommercelæster.

Sin bedste tid havde verftet fra 1853, efterat
skibsbygmester Ananias Dekke, død 1892, blev medeier; fra 1857 varhan
eneeier. Dekke var anseet for sin dygtighed i faget. Baade
inden- og udenlands blev der bygget skibe efter hans modeller
og tegninger. Ogsaa skibsbyggerne Gran i Laksevaag og
Trumpy paa Bradbænken leverede vakre skibe. Senere anlagde
skibsbygger Flage et verft, ligeledes i Laksevaag.

Under Dekkes bestyrelse fra 1854 til 1883 byggedes ved
Georgernes verft 54 skibe af alle slags, fra fregatskibe til skon-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-2/0489.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free