Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG OG FÆDRIFT.
503
indplanke en plads udenfor Pratebænken imod sjøen, af den jord
og eiendom, som ligger til Munkeliv kloster, imod at han betalte
grundleie.
Nonnesetr kloster, som senere blev til Lungegaarden, havde
en stor have ved Lungegaardsvandet, hvoraf endnu meget var
bevaret i 1890-aarene, men nu er den strækning, hvor haven
laa, helt bebygget.
Jonsklosteret, som laa indenfor Smørsalmenningen, har ogsaa
havt have; thi i 1552, da der var tale om, at den da forfaldne
kirke skulde benyttes til raadhus, omtales «et stykke jord, som
nu staar et stykke kaalhage paa, hvilket stykke jord strækker
sig udi bredden fra kirkegaarden og op udi marken» 84 alen og i
længden fra vest til øst 134 alen.
Prcedikebrødrenes klosters have antages for længe siden at
være inddraget under fæstningsværkerne. I 1639 og 1640
nævnes have i Buntelbo under Sverresborg, og i 1674 laa
oberstens have under Sverresborg med frugttræer og urter og paa
søndre side af graven var piletræer, og straks derved Slotshaven.
St. Olavsklosteret eller Graabrødreklosteret, som laa der, hvor
Latinskolen nu ligger, havde en stor have, om hvilken der
meddeles oplysninger paa den tid, da superintendenten eller bispen
Geble Pederssøn flk bolig der efter reformationen, da Munkeliv
kloster var brændt i 1536.
Geble Pederssøn tog sig med iver af haven ved det gamle
kloster, saaledes som Edvard Edvardsen fortæller: «Han lod og
anordne en saare skjøn have baade til frugttræer, urter og
blomster, hvorudi han havde sin synderlige lyst og dertil lod
forskrive alle slags træer af Tyskland, saasom vintræer, æbletræer,
pæretræer og kirsebærtræer. Han holdt en mand ved navn
Adrian, født i Flandern, alene for urtehavens skyld, og gav
hannem og hans hustra, som var sal. mr. Gebles kok, deres runde
aarlige løn. Denne urtegaardsmand laa om sommeren udi haven
og vogtede hende, og havde god opsyn om vinteren, at urterne
ei forginge. Ja han havde saadan behagelighed til urter, og
forundrede sig paa Guds godhed og nærværelse derudi, og talede
herligt og viseligt derom, saa at, saa tit han enten drog i
visitats eller var hjemme, da tog han altid herbarium med sig,
og naar han fandt nogle urter, da lagde han dennem i
urtebogen hos hver urtes figur. Han havde og en stor lyst til et
vintræ, som han havde, og endog vindruerne kunde ikke modnes
her for den stakkede sommers skyld, da tog han dog de umodne
vindruer og hang dennem over sit bord, og lod fremmede folk
se, at vidruerne kunde ogsaa vokse i Norrige. Men straks han
døde, forvisnede vintræet, ligesom det vilde have sørget for
hans skyld.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
