Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
NORDRE BERGENHUS AMT.
mellem hamrene, nogle store, brede sjøboder nede i stranden,
større skibe for anker ude paa viken, smaaskuder og baade
for-tøiede i land, og saa er hele herligheden atter gjemt bag den
næste pynt, og nogle saueflokke omkring paa øerne er det eneste
tegn paa, at man endnu er i nærheden af et menneskehjem.
Men snart feier vinden igjen over glat berg og lyngklædte knauser
uden andre levende væsener end sjøfuglene og kanske en og
anden hjort.
Men skibet lægger om og styrer ind over en af de mange
fjorde, der gaar ind i fjeldmassen langs hele kysten. Holmer og
skjær ror sammen bag om en, og det vide hav er med et blevet
borte. Det er en dør, der falder til mellem en selv og verden
udenfor. Der kommer en følelse over en, som om det hele liv,
man hidtil aandede i med alle sine tanker og længsler, sank
sporløst for ens blik med et svag vift til farvel, og idet man nu
vender synet indover, reiser den nye natur sig for en i hele sin
vælde, og man synes at aande i en ny luft, som bringer døden
for alle, der ikke kan skaffe sig et helt nyt legemligt og aandeligt
lungeværk. En stund er der nu lukket baade foran en og bag
en; men her ligesom ude ved havet slaaes med et en dør
vid-aaben op for nye, uventede syner. Fjeldene viger ud til siderne,
grønne strande buer sig lyse og varme til begge sider, hvide
kirker og andre hvide huse smiler lunt og fortrolig ud til en,
sidløvede, vaiende birke hænger ud over vandet, hvide bække
springer kaade fra fjeldsiderne bent ud i luften, brister i skum
og forsvinder for ens syn, og alt er lyst og let lige fra sjøen og
op til den kulsorte furuskog om de øverste slaatter. Men det er
bare som et eneste frit aandedræt blandt hundrede bundne. Snart
er strøget paa begge sider, foran en og bag en, fuldpakket af
bare graa, kulryggede fjelde. Det nærmeste sæt er lavere, men
tyngre og arbeider sig stadig kvælende ind paa en; men bagom
og over disse løfter der sig et andet sæt, nøgne fra øverst til
nederst, sprængte i hundreder af tinder og takker, riftede og
ruklede og med blændende hvid sne i kvasse skavler, i striber og
brede fonner paa blaa grund. En kan seile fjorden ud og ind,
en kan bugte sig ind gjennem alle dens arme og svinge om alle
nes og odder; men hvor en færdes, reiser disse snefjelde sig over
alt andet; de hersker over det hele strøg og ser ligesom efter
den reisende, der vover sig indenfor deres omraade.
Mellem de svimlende tinder, der er som paa reise til himmels,
mellem smaa grønne held i fjeldsiderne med gaarde paa fald
udover mod sjøen, nærmer vi os fjordbunden. Her er bredere,
her er flader, flere huse og mere skog, her er hvile for øiet og
tanken. Men reisen gaar videre ind gjennem dalen. Kolde
sneglimt lyser ned fra det fjerne; en rasende elv staar med et iskoldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
