Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
NORDRE BERGENHUS AMT.
maaet at producere noget jord, og mellem de lysegraa fjelde
udbreder sig den brunlige torvemyr, som kun i lyngarternes
blomstringstid antager en livligere farve. Her samler ogsaa vandet
sig til smaa kulper og tjern. Men disse savner den venlige
ramme af løvskog og siv, som krandser tjernene i vore østlandske
landskaber. Noget saa goldt som ytre Sulens konglomeratklipper
finder man neppe magen til uden paa høifjeldene, og selv her
maa man stige høit op over snegrændsen for at se saa nøgne klipper.
Langt mindre fremtrædende er nøgenheden paa skiferøerne udenfor
ytre Sulen. Ogsaa disse mangler vistnok næsten ganske træer og
buske; men der er dog ikke saa meget nøgent fjeld, og mellem
lyngen blander sig adskillige andre planter, saa at skiferøerne
ved sit grønnere plantedække allerede i frastand lader sig skille
fra konglomeratøerne.
Med frygtelig magt ruller det aabne hav fra 3 sider mod
klipperne og bryder i svære storme undertiden paa 12—15
favnes dyb. Talløse skarer af skrigende sjøfugle omsværmer de
nøgne holmer (paa Husø og Gaasevær er der betydelige fuglevær),
medens havtaagerne hj’ppig indhyller de indre øers høiere
fjeldtoppe. »
Sulenøerne, Sdlundir, omtales oftere i den ældre historie.
Den danske kong Harald Gormssøn kom did, da han feidede med
Haakon Jarl og herjede Sogn.
Ved Sulenøerne samlede Harald Haardraade sin hær og flaade,
før han drog paa det tog til England, hvor han flk sin bane.
Landet paa Sognefjordens sydside. Paa Sognefjordens sydside
hører til amtet en landstrimmel, der mod syd grændser til Søndre
Bergenhus amt, og som er gjennemsat af talrige, mest nordgaaende
fjorddale med mindre fjorde. Landet paa denne strækning
tiltager i høide, jo længere man kommer ind i fjorden.
Vestligst paa Sognesjøens sydvestside begynder landet med
en skjærgaard med temmelig betydelige øer, af hvilke Børtnesø,
18.6 km.2, Mjømen, 10.1 km.2, Sandø, 31.8 km.2, og Hisø, 18.3 km.2,
er de betydeligste. Det er temmelig nøgne øer, dog ikke saa
nøgne som Sulenøerne. Midtbøfjeld paa Sandø naar 267 meter.
Det faste land paa Sognefjordens sydside er i Gulen
gjen-nemskaaret af Gulenfjordens arme ; fjeldene er høiest i herredets
østre del, hvor Vardefjeld naar 648 meter over havet. Flere
historisk bekjendte steder ligger i Gulen. Ved Dingenes, Ping an es,
hvor den gamle grændse mellem Sogn og Hordaland gik, beseirede
Haakon Jarl Ragnfreclr, konge i Sogn. I Gulen ved Evenvik
holdtes det bekjendte Gulathing, hvis nærmere beliggenhed er
omtalt under afsnittet om amtets historie.
Landet paa sydsiden af Sognefjorden i Lavik og Brekke
herred og i Kirkebø er i det hele ensformigt; hvor der udmunder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
