Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
NORDRE BERGENHUS AMT.
skrækkeligere taarnede sig i veiret de to andre spidsere
Skaga-stølstinder og fra den steile afgrund paa den nordlige tind kunde
synet over til dem fremkalde svindelhed. Visselig kan man sætte
den høieste af dem omkring 400 fod høiere end denne, og gjerne
slutter man sig i en saadan høide og nærhed til den almindelige
mening, at det at ville bestige disse klipper vilde være et ligesaa
forbrydersk som uudførbart foretagende.»
1 1822 besøgtes sætrene under tinderne af senere professor
i botanik, M. X. Blytt. Sine indtryk fra denne reise
offentliggjorde han to aar efter (i Hermoder 1824).
Professor B. Holmboe foretog i 1829 en del maalinger af
Skagastølstinderne.
Henrik Wergeland der kom til Nordre Bergenhus i 1832
fra Gudbrandsdalen, har sikkerligen taget over Sognefjeld ned til
Fortun og Lyster.
Scenen i hans digt «Spaniolen» er henlagt under Fanaraak,
det han oversætter med fannforøgeren, snesamleren, et
fremspringende bastionformet udenværk til Horungtinderne. Det
heder: «— — — derunder gaar Lomværinger3 og Sogningers
frygtelige Vei til hinanden over Sognefjeldets Alpørken, over
Svaberg, Iis og Sne, i Forgjængernes dybe Spor over Bræerne.
Denne Steenrøs og denne der og hiin hist betegner den; men
hiin Røs ude paa Fjeldørkenen er et Mærke, hvor En dræbtes i
gamle Dage eller fandtes død, begravet af en pludselig
Sne-iling fra Fannarauken. I Nordost Kongsoxletinderne, efterhærmende
Horungernes Alpeformer; disse i Syd i tre Taarnkolonner;
midt-imellem begge Fannarauken, fjerntfra lignende en uhyre, en
Verdens kulsorte Liigkiste med et nedrullende Lagen; nærmere synes
Laaget meer og meer at brækkes op i en Spids, som om den
Døde vaagnede derunder; og se, der reiser han sig — et
Skyggegespenst eller den rædsomme Fannrøg . . .
Kun i det Fjerne blaaskuldrede, hjelmrundede, kaabehvalte
Fjelde; nærved Alt hvidt, sort, trodsigt, tindet. De ligne
sort-kalottede, hvidkaabede, strenge coeliberende Prælater, men
midt-imellem throner Fannrauken som en bister Pave — de side,
hvide Arme talende udstrakte, Aftensolen giver Toppen Tiaraens
Purpur — Hine Blaaskuldrede, Hjelmrundede ere læge
Riddersmænd, der fjerne sig ærbødigt. Det er et Hildebrandskoncilium.
Her afgjøres Spørgsmaalet om Jordens Alder.
Der, under Fannarauken sad jeg; — under et skrøbeligt,
rødmalet Kors, hvorpaa stod malt den venlige, men ofte
forgjæves fulgte Advarsel:
«Skynd dig! skynd dig! Fly som en Hind!
Se hvor det griner hag Fannarauktind!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
