- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
85

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NATURLIG BESKAFFENHED.

85

Tre skarpe og høie tinderygge strækker sig her, adskilte ved
mellemliggende bræer, som vinkelben paa 1 fjerdings længde ud fra
et fælles toppunkt. Mod nord gaar Skag ast ølstinder nes ryg, som
virkelig er en ryg; det er kun, naar man ser den mere paalangs,
som fra Gjeisingstølene, at den viser sig som tinder; den
nordligste og laveste af disse er af Naumann maalt til omkring 2196 m.
Mod øst gaar Styggedalstindernes ryg; ovenpaa den hæver sig
tre tinder, som er maalte til 2372, 2378 og 23-50 m., disse
kan sees fra Skineggen. Rummet mellem disse to ben,
Skagastøls-tindernes og Styggedalstindernes, der næsten danner en ret vinkel,
er udfyldt af Styggedalsbræ og Gjertvasbræ, som igjen er indbyrdes
adskilte ved en mellemliggende lavere ryg; ovenover begge
bræerne klynger bratte fonner sig høit op over tindevæggene. Mod
sydøst gaar endelig Maradalstinderties ryg, som yderst ude hæver
sig i den 2002 m. høie Maradalstind og derpaa fortsætter i en
lavere ryg i nordøst for Midt-Maradalen helt ned til Uttladalen.
Mellem Styggedals- og Maradalstinderne skyder den trange og
lukkede, af nøgne og lodrette fjeldvægge begrændsede Maradalsbræ
sig i henved 1/s mils længde ned i Maradalen. Udenfor det
fælles toppunkt hæver Store Skagastølstind sig, forholdsvis isoleret,
op til 2400 m.; den er kjæmpen mellem tinderne. Nedenfor
spidserne af alle tre vinkelben ligger brede naaser som mægtige
iinderlag: i nord for Skagastølstinderne ligger den 1677 m. høie
Kolnaasi, i øst for Styggedalstinderne den 1912 m. høie
Gjertvas-naasi og i sydøst for Maradalstinderne den 1594 m. høie
Rolands-naasi, hvortil ogsaa regnes den 1574 m. høie Simlenaasi mellem
Styggedalsbræ og Gjertvasbræ. Hele denne østlige tindegruppe
begrændses i vest af den Store Skagastolsbræ og af Midt-Maradalen,
hvilke adskiller den fra Dyrhaugstindernes ryg.»

Store Skagastølstindens mægtige tvillingtop i forening med
Mellemste og Nordligste Skagastølstind ligger paa en ryg og er sjelden
vakre alper.

Sprogbrugen er noget vaklende med hensyn til navnene paa
de enkelte Skagastølstinder — i hvert fald blandt bygdefolkene.

Fra nord til syd er der følgende Skagastølstinder:

Den nordligste Skagastølstind, besteget af Keilhau og Boeck
(ca. 2196 m.), for hvilken Mohn har foreslaaet navnet Kolnaastind
— den stiger op fra Kolnaasi. Paa ryggen nordover følger en
liden top og et dybt skar, derpaa Mellemste Skagastølstind (ca.
2306 m.). Det følgende stykke af ryggen bærer adskillige knauser
og smaatoppe og afsluttes med Vesle Skagastølstind (2350 m.).
Denne tind betegnes stundom som den sydligste af de mellemste
Skagastølstinder. Benævnelsen Vesle Skagastølstind anvendes af
bygdefolkene. Denne tind falder bråt af ind imod ryggen fra
nord. Derpaa følger Store Skagastølstind. Mellem Store og Vesle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free