Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
NORDRE BERGENHUS AMT.
Skagastølstind ligger Mohns skar (ca. 2243 m.). Bagved Mohns
skar ligger endelig Centraltinden (ca. 2362 m.).
Vesle Midt-Maradalsbræ eller Slingsbybrce fører op imod Mohns
skar imellem Store og Vesle Skagastølstind.
Store Skagastølstind er som før nævnt først besteget af Wm.
Cecil Slingsby den 21de juli 1876. Han gik op Vesle
Midt-Maradalsbræ, nu sædvanlig kaldet Slingsbybræ, til et skar, som nu
kaldes Mohns skar.
Slingsby siger, at han ved det første syn af tinden følte sig
slagen, og at man vanskelig kan forestille sig noget mere
util-gjængeligt end dette fjeld seet fra skaret.
Harald Petersen, tindens anden bestiger, slutter sig hertil og
siger, at dette vil enhver føie, der staar ansigt til ansigt med
Store Skagastølstind. Fra skaret op til foden af tinden gaar der
en skarp og temmelig bråt eg med styrtninger af over 600 meter,
paa den ene side til Maradalsbræen og paa den anden side til
Skagastølsbræen. Selve tinden hæver sig paa eggen næsten lodret
til en høide af ca. 60 meter, hvorefter den danner en mindre
vinkel og løber op i en pyramide.
Skagastølstindens tredje bestiger, Johannes Heftye, fandt en
ny vei til tinden, hvilken ikke paa noget punkt faldt sammen med
Slingsbys. Hvis en bestiger tinden og følger Slingsbys vei, og
en anden følger Heftyes, vil de derfor ikke mødes før paa selve
toppen. Heftyes rute gik omtrent fra det sted, hvor nu Skaga
-stølshytten ligger opad selve Store Skagastølstind og ca. 100 meter
under tinden op gjennem den saakaldte Heftyes rende til den
øverste top. Det overveiende antal af de senere bestigninger har
fundet sted ad Heftyes rute, uagtet renden undertiden ikke er
farbar paa grund af is. Enkelte bestigere er dog naaet op ved
siden af renden. Opstigningen til selve renden sker fra en smal
afsats, hvis yderkant ligger omtrent i samme lodrette plan, som
rendens nederste punkt; med andre ord: da fjeldet mellem
afsatsen og renden er lodret, eller rettere, gaar lidt indad og ikke
yder ringeste fodfæste, maa den ene løftes op paa skuldrene af den
anden for at kunne naa op i renden, hvorefter den sidste trækkes
op ved hjælp af toug. Uden fører er Store Skagastølstind kun
besteget to gange gjennem Heftyes rende, nemlig af hr. Lysholm
fra Trondhjem og af cand. polyt. Jørg. Forchhammer og stud.
Fr. Lange fra Kjøbenhavn.
Fra Skagastølstinden er paa en klar dag et fjernsyn, saa
langt øiet kan naa, fra Galdhøpig til Lodalskaapa og
Jostedals-bræens milelange snedække, over et hav af is og sne, i hvilket
de pittoreske gabbrofjelde hæver sine forvitrede spir og snedækte
rygge til hundreder i tallet. I tindens nærmeste omgivelser
koncentrerer sig hele en alpenaturs ubeskrivelige og gigantiske stor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
