Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
NORDRE BERGENHUS AMT.
Naar der om vinteren falder lidet sne, saa ligger allerede
tidlig de laveste partier af bræerne sneba-re med grøn is med
ujevn overflade, fuld af større og mindre sprækker, og uden
braadder er vandringen paa denne slags is vanskelig.
Naar nysneen ligger ganske løs over isen og dækker over
revner og sprækker, bliver brævandringerne farlige.
Det ansees for uforsvarligt at vandre over høitliggende bræer
– hvad enten talen er om snebræer eller isbræer — uden at
gaa i toug. Det lian gaa godt uden to ug, men undladelse af at
følge regelen kan medføre ulykker.
Til Jostedalsbræens øverste del bør man aldrig gaa op uden
i godt veir, aldrig uden toug, isøks og sømbeslaaede sko; heller
ikke bør man forsøge nogen ny overgang fra øst mod vest uden
at have fører med sig, men heller gaa i den omvendte retning.
Heller ikke bør man nogensinde forsøge en lang tur over sneen
i slutningen af juni eller begyndelsen af juli, da de lange dage
bevirker, at sneen bliver blød.
Paa Jostedalsbræen færdes ofte bjørn, og naar man vandrer
over bræen, ser man jevnlig spor efter bjørn.
Røiskatten vandrer over Jostedalsbræen, og den gaar i taagen
i ret linje fra dal til dal over bræen den snareste vei uden
at søge.
Dele af bræen er undertiden bedækket med purpurrod sne,
hvis farve hidrører fra mikroskopiske planter, som kan leve paa sne.
Slingsby siger, at han er næsten sikker paa, at der findes
intet sted paa Jostedalsbræen og i virkeligheden heller ikke i
Europa forøvrigt, hvor linjerne er saa vakre og fri for sprækker
som ovenfor Mjølkevoldsbræen, men nedenfor vandskillet. Det er
et rige, rent og uplettet, hvor de vakreste og de simplest mulige
linjer gaar over i hverandre til et harmonisk og majestætisk hele,
som synes at vanhelliges ved at betrædes af en dødelig.
Disse rene snemarker vides imidlertid engang at være blevet
tilstøvet. En dag i marts 1875 var der et heftigt vulkansk
udbrud af Askia, en vulkan nordfor Vatnajøkul paa Island, og
derved blev alle fjeldene i Søndmør, Romsdalen og vestre Jostedal
dækkede med det fineste støv af pimpsten, som vinden havde
ført over fra Island.
Paa Jostedalsbræen er der fjelde, som er helt omsluttede af
bræen, saa at de ligger der som øer, helt omgivne af is. Dette
svarer til det, som eskimoerne kalder nunatakker, det betyder
«det som hører til landet» (nuna — land og tak, det som hører til).
Denne benævnelse nunatak er i de senere aar blevet almindelig
benyttet som en benævnelse paa deslige øer, omgivne af sne
og is.
Deslige nunatakker er Brænibba, 3 km. syd for Lodalskaapa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
