Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
103
Stornaase og Klubben opfor Stegaholtbræen, og egentlig er vel
ogsaa selve Lodalskaapa en nnnatak, skjønt det isbelte, der
adskiller den fra det øvrige land, ikke er af stor bredde.
Om Jostedalsbræen skriver Matthias Fosse i 1750: «Og
ligesom den om Sommeren fører med sig en umaadelig Kulde, at
de derved nær beliggende Jorder ei allene i Henseende til Sæden
tage stor Skade, men endog Folket, der haver sin Slaatt der nær
ved, kan ei bestaae i høieste Sommers Tid i stærkeste Hede og
Solskin ved sit Arbeide, uden de ere skarp vinterklædte: saa
fører den og dette med sig om Vinteren, at det er langt koldere
paa andre Steder end der, hvilken Transmutation er mod
Naturen ganske stridig.»
Sandsynligvis er temperaturen i Jostedalsbræens is efter
S’exes og de Senes iagttagelser omkring 0° det hele aar. Det er
derfor tænkeligt, at det om vinteren, naar temperaturen er meget
under 0° i luften, føles mindre koldt nær bræerne, medens det
føles meget koldere om sommeren, naar det er varmt i luften.
Geologisk udmærker omegnen omkring Jostedalsbræen sig
ikke fremfor andre dele af amtet. Landet bestaar næsten
udelukkende af krystallinske skifere. Gneisen er mest almindelig,
derhos glinimerskifere og kvartsitisk skifer, paa nogle
strækninger granit.
Der er mange dybe forsænkninger nordvestlig og sydøstlig
for bræen. Der er en veksling af høider og dale, saa det er i
det hele et vanskeligt terræn at færdes i.
Jostedalsbræens jøkler. Et stort antal jøkler sender
Jostedalsbræen ned i dalene, og man regner, at der er 24 bræer, som
gaar helt ned i dalene, men antallet af bræer, som hænger oppe
paa fjeldenes sider, kan maaske tælles i hundredevis; flere af
disse er mægtige; de er ofte steile og gjennemsat af sprækker.
I det følgende findes omtalt de større isbræer eller jøkler,
som fra Jostedalsbræen gaar ned i dalene, idet beskrivelsen
begynder paa bræens sydøstlige side med bræerne i Fjærland og
derpaa gaar mod nordøst over bræerne i Veitestranden og
Jostedalen, derpaa følger beskrivelsen af bræerne paa Josted alens
nordvestlige side i Stryn, Loen, Olden i Nordfjord og Jølster i
Søndfjord.
Vetlefjordsbræen, der kommer fra Jostefonn, ligger i bunden
af den trange Vetlefjorddal. I somme aar siges Vetlefjordsbræens
isfelt at være skilt fra Jostefonn ved nøgent fjeld. Dens øverste
del har jevn, men sterkt skraanende overflade; efter en kort
præcipice med tversprækker faar den svag skraaning, hvorefter
bræens sønderrevne ende styrter ned i et smalt gjel. Ved enden
er den kun 15 m. bred, men nogle hundrede meter længere
oppe omtrent 300 m. bred. Længden er ca. 2.3 km. og mæg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
