Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
NORDRE BERGENHUS AMT.
tigheden anslaaes til 30 m. Dens laveste del ligger 811 m.
over havet.
Fra de steile fjelde paa siderne styrter om høsten store
snemasser ned. Denne sne og bræens store høide over havet
bevirker, at kun bræens nederste del er helt blottet for sne om
sommeren.
Yetlefjordsbræen er vanskelig at bestige. Det er 12 km. fra
Vetlefjorden op til bræen, og de sidste 6 km. er vanskelig fjeldvei.
Der er ikke nogen egentlig endemoræne. Vistnok er der i
det svælg, hvori bræens ende ligger, sammendynget stene; men
de fleste er faldt fra fjeldene paa siderne. Mangelen paa
endemoræne forklares let af bræens beliggenhed.
Det er Vetlefjordsbræen, som sees fra Vik og fra
Sognefjorden nordenfor Vik.
Den store bræelv styrter gjennem det trange gjel med
saadan styrke, at den fører med sig alle de blokke og stene, som
bræen transporterer. Nogle hundrede meter længere nede, hvor
elven kommer ud af renden og strømmer roligere, er der store
mængder afrundede stene og sand, som repræsenterer
endemoræner.
Nedenfor bræen er der adskillige moræner. Paa den høieste
af disse, omtrent 4500 m. nedenfor bræen, ligger Langehaugen
sæter. Morænens høide er 5 m.
Elven fra bræen har gjentagne gange gjort skade i dalen.
Biskop Neumann omtaler en oversvømmelse i Vetlefj ord dalen
foraarsaget af bræen i 1820:
«— — — det var, endog med ubevæbnede øine, let og
tydelig at se, hvorlunde der var et uhyre stort hul i bræens
munding. Dette hul aabnede sig i aaret 1820. I bræens hulhed
havde der nemlig samlet sig saa meget vand, at bræen selv
lettedes derved og syntes at svømme. Man drømte imidlertid ikke
om nogen fare; men med et brast der hul paa bræens forreste
rand, og en uhyre vandmasse styrtede igjennem dette frem over
dalen, tog skove og gaarde og kreaturer med sig, og ødelagde
alle marker» («Budstikken», aarg. 5, pag. 563).
De Seue beretter:
Omkring 1848 f. eks. styrtede ned fra høiden en betydelig
vandmasse og rev ud og førte med sig et stort stykke af skogen, som
da voksede ovenfor den før omtalte moræne.
Denne flom har vistnok fremkommet derved, at sneskred har
dannet en dæmning og har spærret afløbet fra et lidet vand,
kaldet Skadevatn, som ligger paa venstre side af bræen. Tilslut
har vandet gjennembrudt dæmningen, eller ogsaa kan en bræ, som
gaar ud i vandet, midlertidig have spærret dette, og
gjennem-bruddet af det opdæmmede vand kan have voldt aaens vækst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
