Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
105
Ved gaarden Mel, omtrent 7500 m. fra bræen, er paa
østsiden adskillige store moræner, som efter al sandsynlighed har
dannet sidemoræner til bræen, som dengang maa have været
meget betydelig. Nedenfor gaarden Mel er dalbunden flad og
bestaar for en stor del af grus og rullestene.
Den vilde fjeldgruppe ved Vetlefjorden kaldes undertiden
« Vetlejotunfjeldene ».
I Fjærlandsfjordens dalfører kommer ned Bøjabræ eller
Bøium-bræ og Supphellebræ samt en mindre, Litle Supphellebræ.
Enden af Bøjabræen ligger omtrent 8 km. op fra bunden af
Fjærlandsfjorden. Bræen kommer fra nordnordøst udover fjeldet
mellem de to tinder Skeidesnipa paa østsiden og Almenipa paa
vestsiden.
Paa siderne er høie fjelde, mellem hvilke den søger sin vei
helt ned i den flade dalbund, saa at enden kun ligger 150 m.
o. h. Det er en impossant bræ med vakre, ofte fantastiske
former.
Almenipa viser fra dalbunden en spids top med steile sider.
Skeidesnipa naar op til 1442 m. mellem Bøjadalen og
Supp-helledalen.
Siderne paa disse to fjelde er saa steile, at sneen ikke
kan ligge.
Bøjabræen stiger øverst oppe jevnt og svagt op til
Jostedals-bræen. Øverst oppe gaar ikke sneen bort af bræen før meget
sent paa sommeren. Længere nede er bræen steil og
sønder-skaaret og skraaner omtrent 30° fra en høide af omtrent 680
m. o. h. Bredden er her 550 og 630 m. paa en længde af 1800
til 1900 m. De laveste dele skraaner omtrent 10° paa en længde
af 950 m. med en bredde i det høieste af omkring 630 m.
De Seue anslaar bræens mægtighed, hvor den antages at være
størst, til omtrent 63 m.
Sprækkerne er i den midtre og steileste del af bræen uden
orden; den sterke bevægelse bringer ismarkerne i uorden; lavere
nede er der regelmæssigere randsprækker og længdesprækker; af
tv ersprækker er der kun spor paa den øvre del af Bøjabræen,
som har en helding af omtrent 10° og vel en mindre hastighed,
og paa grund heraf stues mod enden bræen op i en række isbølger.
Disse bølger er ganske regelmæssig krummede med den konvekse
side vendt mod bræenden.
Denne nedre del af bræen viser vakker baandstruktur,
hvilken hidrører derfra, at ismassen ikke altid er lige fuld af blærer
og lige vastrukken, hvoraf følger forskjellige farvenuancer i isen.
Der, hvor der i isen er færre blærer og mere vand, er farven vakker
blaa, omvendt, hvor der er mange blærer og mindre vand, er
farven mere hvid. Grændserne mellem disse farver er tydelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
