Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
NORDRE BERGENHUS AMT.
Elven fra bræen kommer til sine tider ikke frem ved den
længst fremskudte ende, men paa vestsiden, hvor der kan være
en vakker bræport; inde i den kan vandet være opdæmmet til
en liden sjø.
I Bøjadalen ligger der fra bræen nedefter dalen 7
endemoræner, den første ganske nær bræens nuværende ende; den anden,
omtrent 450 m. nedenfor bræenden, er nøgen. Den tredje,
omtrent 700 m. nedenfor bræenden, er ogsaa saagodtsom nøgen.
Den fjerde, omtrent 1000 m. nedenfor bræenden, er bevokset
med mos, lyng og lidt birkekrat.
Den femte, omtrent 1350 m. nedenfor bræenden, er bevokset
med krat. Denne moræne ligger tæt ovenfor Bøjasæter, og der
gaar det sagn blandt befolkningen i Fjærland, at Bøjabræen for
omtrent 100 aar siden naaede til denne moræne, altsaa 1350 m.
længere frem end nu.
Den sjette endemoræne ligger omtrent 1850 m. nedenfor
bræenden. Den er bevokset med kratskog og er meget større end
nogen af de andre endemoræner i Bøjadalen, saa bræen maa
længe have staaet ved den.
Den syvende og sidste endemoræne i Bøjadalen, omtrent 2600
m. nedenfor bræenden, er forholdsvis liden og er
skogbe-vokset.
Ved at sammenligne de Senes fotografler fra 1868 med senere
kan man faa et begreb om forandringen i de sidste 30 aar.
Bøjabræen havde, efter de Serie, i 1868 i lang tid trukket
sig tilbage. Det sagdes, at den i de sidste 150 aar før 1868
havde trukket sig 600 meter tilbage.
Dalbunden er dækket af grus og stene. Hele dalen er et
gammelt bræleie.
I 1869 eller maaske allerede i 1868 begyndte bræen paany
at vokse, men har senere atter aftaget. I de sidste 70 aar
angiver beboerne nær bræen, at Bøjabræen har trukket sig 1350
m. tilbage.
I det hele taget er bræen i aftagende, men den aftager ikke
jevnt, den oscillerer frem og tilbage i smaa krusninger under sin
tilbagegang.
Store Supphellebræen gaar ud fra Jostedalsbræen og den næres
gjennem en trang dal, som gaar i nord og syd.
Afstanden fra bunden af Fjærlandsfjorden til den nedre ende
af Supphellebræen er omtrent 6 km. Enden laa i 1899 omtrent
52 m. o. h. (efter middeltal efter 3 maalinger af J. Bekstad).
Ifølge de Seue laa den i 1868 42 m. o. h.
Dette er den bræ, som i det sydlige Norge naar længst ned
mod havet.
Den har en betydelig sidemoræne i høiderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
