- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
107

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NATURLIG BESKAFFENHED.

107

Bræen styrter sig ned i Supphelledalen og danner her en
bekjendt faldjøkel.

Den lodrette afstand fra bræens øvre til dens nedre del er
af de Seue anslaaet til omtrent 200 m. Fra den øvre steile del
styrter isstykker og isblokke ned paa bræens nedre del og
kommer som oftest ned knust til støv. Skjønt den sekundære
bræ stadig fornyes, har den næsten det samme udseende som
andre bræer; iskornene er kun lidt mindre, isen er lidt mere
porøs ; forøvrigt viser bræen de samme fænomener som de andre.

Længden af den primære bræ kan anslaaes til omtrent 5 km.,
den har en bredde af 500 til 900 m.

Dens mægtighed anslaar de Seue til mindst 40 m., men den
synes at være meget større.

Den sekundære bræ er omtrent 1000 m. bred og lang, medens
mægtigheden maaske er større end hos den primære bræ.

Den sekundære bræ skal allerede længe have været paa retur,
men dog med korte mellemrum. I 1868 begyndte den at vokse
og fortsatte i 1869 væksten med endnu større hurtighed. I disse
to aar tilsammen vokste den omtrent 10 m. Senere har den
aftaget.

I to aar fra 1888 til 1890 har den aftaget mere end i de
20 aar, som ligger mellem 1868 og 1888. Maaske har den
ligesom Bøjabræen et eller flere maxima med mellemliggende minima.

Foran Supphellebræen er der 4 recente endemoræner. Den
første af disse ligger lige ved bræen, den anden ligger paa den
sydvestre side, hvor turistveien fører til bræen, 75 m. fra
bræranden og paa den nordøstre side 70 m. Begge disse
endemoræner er nøgne. Den tredje, som er bevokset med lidt krat,
ligger paa den sydvestre side 215 m. fra bræranden og paa den
nordøstre side 140 m. Den fjerde og sidste endemoræne ligger
omtrent 300 m. fra bræranden. En del af denne moræne gaar
over paa den anden (sydøstlige) side af elven nedefter dalen.

Endemorænerne ved Supphellebræen har en meget mindre
afstand fra bræenden og ligger hinanden meget nærmere end
ved Bøjabræen, hvor den anden endemoræne allerede ligger
længere borte fra bræen (450 meter) end den 4de ved
Supphellebræen, medens den 4de endemoræne ved Bøjabræen ligger
omtrent 1 km. nedenfor bræenden. Bøjabræen har følgelig
havt større oscillationer end Supphellebræen; der er ogsaa stor
forskjel hos de to bræer i mægtighed og bevægelse. Bøjabræen
har et meget større samlebækken for ismasserne end
Supphellebræen.

Suppthelledalen er meget trang, og sneskredene, som om vaaren
er meget hyppige, naar ikke alene ned til bunden af dalen,
men nogle har gaaet tvers over dalen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free