Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
NORDRE BERGENHUS AMT.
smeltende tinder og taarne, som hvert øieblik kan ramle
sammen.
Brigsdalsbræens nedre del er noksaa flad og med
regelmæssige tver- og længdesprækker. Paa begge siderne ligger bratte
fjeldvægge, fra hvilke stene ofte styrter ned paa bræen. Alligevel
er bræen, selv her i kanterne, ikke synderlig skidden.
Brigsdalsbræens sydvestlige del er udsat for det høiereliggende
Kjøtabræ-fjelds udrasninger, og denne del er helt sort af sten og grus i
modsætning til hele det øvrige parti af denne for sin rene farve
kjendte blaabræ.
Ved bestigningen af den bratte og forrevne bræ fandtes isen
at hæve sig med temmelig regelmæssige mellemrum som mure
op til 20—30 meters høide, og mellem hver mur er et indsøk
af indtil 20 — 30 meters bredde. I disse dale ligger isblokke
og stundom dybe tjern. Naar solen staar paa, siler vand ned
overalt, og under isen bruser store bække.
Rundt om, men især langs bræens kanter, høres dunder og
dunk af sammenstyrtende is og stundom et alt-overdøvende
tordenbrag.
Brigsdalsbræen har efter bygdefolkets udsagn skredet et
stykke fremover i 1895, medens den og de andre isbræer i Olden
og Loen forøvrigt skal have gaaet jevnt tilbage i aarene fra
1873—95.
Mjølkevoldsbræen kommer ned i nordlig retning med en noksaa
jevn skraaning paa 25° ned i den inderste del af Oldendalen.
Den er 2 km. lang, og bredden er omtrent 200 meter. Den
ender med en is væg paa 10 meter. Sprækkerne er meget
uregelmæssige.
Høiden over havet er 305 meter. Morænerne i nærheden
af bræen er regelmæssige, men meget smaa, neppe 2 m. høie.
Mellem Mjølkevoldsbræen og Brigsdalsbræen ligger en mindre
bræ, som heder Kjøtabræen.
Den nederste del af Mjølkevoldsbræen rykker til sine tider
frem og pløier op mellem det sparsomme græs og de unge træer,
som vokser ovenfor endemorænerne.
Derpaa trækker den sig for en tid tilbage, indtil en ny
fremskri den finder sted.
I en menneskealder har der været en stor ishule paa den
vestlige side af bræen.
De tre bræer i Olden havde efter de Seue været i tilbagegang
i lang tid. I 1869 syntes de at have gaaet frem. Senere er
de i det hele gaaet tilbage.
Aabrekkebræen antages af de Seue ikke at have været en
bræ af første orden før for 150 aar siden. Den kom da
temmelig hurtig frem og ødelagde en hel del dyrket land, hvorfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
