Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATl’RI.IG BESKAFFENHED.
123
.Aabrekkegaard og flere andre gaarde flk mindre skyld, som før
berørt.
Bræer i .Jølster. I Jølster er der større bræer i Fondalen,
inderste sidedal til Stardalen, videre er der en større bræ,
Aamot-bræen, i Aamotdalen, ogsaa en afdal til Stardalen, og endelig er
der en større bræ, Lundebræen, ikke langt fra Jølstervatns østre
ende i Kjøsnesfjorden.
Fonbræerne ligger i Fondalen inderst i Stardalen, ca. 22
km. op fra Jølstervatn i Jølster. Der er flere isstrømme her,
men der er kun en, den sydligste, som gaar ned mod dalen.
Denne bræ er ikke lang, men er temmelig bred, naar man ikke
regner med det fjeldstykke, som staar frem midt i bræen. Bræen
skraaner sterkt, men jevnt, saa at der er ikke mange sprækker.
Mægtigheden synes at være betydelig i høiden, mindre længere
nede. Høiden over havet er nær 400 meter.
I en sidedal til Stardalen, Aamotdal, ligger Aamotbræen, som
er temmelig lang, men lidet bred med en høide af 650 meter
over havet.
Oppe i Stardalen er der ikke regelmæssige moræner, men
glacialt grus bearbeidet af elvene.
Lundebræen gaar i vestlig retning ned i Lundedalen, som
kommer op fra Jølstervatn. Det er en mindre bræ.
Da den kun har en længde af 1 km. med en bredde, som
paa en længere strækning ikke er mere end 30 meter, er
mægtigheden temmelig ubetydelig. Ikke desto mindre er bræen
interessant. I høiden viser bræen en sprukket isrand, men fra
høiden gaar der en isstrøm lodret ned over fjeldvæggen. Man
kunde sammenligne den med en umaadelig fos, som pludselig
var frosset i faldet. Man forstaar ikke, hvorledes isen kan holde
sammen, og dog er der ikke andet end mindre sprækker. Det
er først, naar man kommer ned i dalbunden, at man kan forstaa,
at en bræ kan hænge slig. Man ser da, at bræen ikke har en
saa bråt skraaning, som det før synes; faldet er i virkeligheden
ikke mere end 45°. Man ser, at bræens ende er støttet paa en
slags faldjøkel, dannet dels af skred, som kommer fra østsiden
af den ovenfor omtalte brærand, dels af en masse sten og sand,
som for en stor del er ført frem af bræen selv. Hvis denne
faldjøkel ikke var der, saa vilde bræens ende, da mægtigheden
tilsyneladende er større oppe, visseligen løsne og falde ned ved
sin egen vægt.
Høiden over havet er 462 meter.
Hele dalbunden bestaar af en eneste grundmoræne, som paa
nogle steder faar formen af endemoræner tvers over dalen.
Lundedalen med sine steile, ofte glattede fjeldvægge, fuld af
sten i dalbunden, er en af de trangeste og vildeste brædale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
