Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
NORDRE BERGENHUS AMT.
Om bræernes bevægelse. Over den hastighed, hvormed bræer
fra Jostedalsbræen bevæger sig, har de Seue anstillet iagttagelser,
ved Bøjabræen og Tunsbergdalsbræen i 1868 og ved Lodalsbræen
i 1869.
Den største iagttagne hastighed ved Bøjabræen er 0.96 norske
tommer i timen, hvad der svarer til 25.1 mm. eller, om bræen
fortsatte med jevn hastighed døgnet rundt, 0.602 m. i døgnet.
Den største iagttagne hastighed ved Tunsbergdalsbræen er 0.64
tommer i timen, hvad der svarer til 23.1 mm. i timen eller, om bræen
fortsatte med samme hastighed døgnet rundt, 0.554 m. i døgnet.
Hos Lodalsbræen er den største iagttagne hastighed i timen 0.561 norske
tommer, hvad der svarer til 14.7 mm. i timen eller, hvis bræen
bevæger sig med samme hastighed døgnet rundt, 0.353 m. i døgnet.
Disse tal er de høieste tal, og sædvanligvis er hastigheden
mindre og meget forskjellig. De almindelige resultater af
maa-lingerne er, at bevægelsen er meget ulige, videre, at isen, paa
samme tid som den bevæger sig i bræens længderetning, ogsaa
har en bevægelse ud imod kanterne; hastigheden forøges fra siderne
henimod bræens midte og den aftager nedimod bræens ende.
De midlere hastigheder hos Bøjabræen i en linje lidt oppe
paa bræen har været op til 0.54 m., hos Tunsbergdalsbræen 0.40
og hos Lodalsbræen 0.19 m. i døgnet.
Tiderne for maalingerne var ikke valgte slig, at det kunde
afgjøres, om bræerne gik hurtigere om dagen end om natten.
Bræernes vækst og afsmeltning. Jostedalens bræer naar, som
ovenfor anført, meget langt nedenfor snegrændsen. De vilde
smelte bort, hvis de ikke stadig flk forsyning med ny is fra
høiderne, enten denne forsyning sker derved, at isen føres stadig
til som i en strøm, eller der er en faldjøkel, der sender is ned
til en lavere liggende bræ.
Det er ikke givet, at denne forsyning med is fra høiderne
altid er jevn, og ei heller er afsmeltningen af bræen den samme
i de forskjellige aar. Ophober der sig usædvanlig store snemasser
i høiderne, skulde vi vente en fremrykken af bræens ende, men
er snemasserne mindre og afsmeltningen sterk, saa skulde man
vente, at bræens ende rykkede tilbage, idet de ismasser, som ved
bræens bevægelse føres nedover, bliver mindre end det, som
smelter bort.
Det er nu en gammel erfaring, at bræerne undertiden smelter
saa meget, at de trækker sig tilbage i dalen, og det er ligeledes
en erfaring, at de til sine tider rykker frem. Det kan være, at
de til sine tider trækker sig tilbage igjennem en længere række
af aar, og det kan hænde, at de atter i en længere række af aar
rykker frem, men i disse længere perioder kan der være kortere
oscillationer, hvor bræerne midlertidig rykker frem og tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
