Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATl’RI.IG BESKAFFENHED.
131
frem, saa har dette været lokalt og midlertidigt. Bræerne har i
den sidste menneskealder trukket sig i det hele tilbage omkring
Jostedalsbræen.
De norske bræer har i det hele taget gaaet meget tilbage i
dette aarhundrede og ikke mindst i de sidste 50 aar, skriver
Rekstad.
Om Nigardsbræen vides efter Bohr, at den fra 1748 til
1819 gik 1726 fod — 541 meter tilbage. I sommeren 1899
var afstanden fra bræens ende til morænen af 1748 2100 meter.
Altsaa har den fra 1819 til 1899 gaaet 1559 meter tilbage. Paa
Nigard kjendes endemorænen, hvor bræen endte for 25 aar
siden. Afstanden fra denne endemoræne til bræen var i 1899
500 meter, eller saa meget har bræen da gaaet tilbage i de
sidste 25 aar.
Bersetbræen i Krondalen besøgtes i 1851 af Forbes, som i
Norway and its Glaciers har en tegning af denne bræ, der viser,
at den har aftaget betydelig siden 1851.
Paa gaarden Berset kjendes et punkt, hvortil Bersetbræen
naaede for 70 aar siden. Afstanden fra dette til bræenden er
750 meter. Saa meget har altsaa denne bræ trukket sig tilbage
i de sidste 70 aar. Fra Forbes besøgte den i 1851, har den
gaaet 677 meter tilbage, thi han opgiver, at afstanden fra den
store moræne til bræen dengang var 900 yards — 823 meter,
medens den i 1899 var vokset til 1500 meter.
Bøjabræeu har efter opgivende af folk i Fjærland gaaet
omtrent 1350 meter tilbage i de sidste 70 aar.
Alle bræer i Jostedalen og Fjærland liar uden undtagelse gaaet
tilbage i de sidste 50 aar. Om bræerne i Nordfjord siger de Seue
i 1869, at de fleste længe har været i aftagen.
De Seues iagttagelser for 1868 og 1869 viser, at bræerne fra
Jostedalsbræen da saa nogenlunde fulgtes ad i sin fremrykning.
Det samme var tilfældet i 1742—1743, og saavel de omboendes
vidnesbyrd som morænerne tyder paa, at dette ogsaa har holdt
ved fra 1868 til nu.
Nigardsbræen og antagelig ogsaa Bøjabræen har fra 1748 til
1899 trukket sig over to kilometer tilbage, medens deres
variationer under de kortvarige perioder neppe gaar op til 100 m.
Altsaa er her forandringerne under den lange periode over 20
gange saa store som under den korte.
Fotografier af Supphellebræen antyder, at denne fuldstændig
har fulgt Bøjabræen i sin vækst og aftagen.
Af fotografier fra de sidste 30 aar af Bøjabræen i Fjærland
slutter Rekstad, at denne bræ voksede fra 1868 til omkring 1870,
aftog fra 1870 til omkring 1880, voksede fra 1880 til omkring
1888, og siden har den aftaget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
