Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
NORDRE BERGENHUS AMT.
Paa Bøium, den bræen nærmest liggende gaard, siger man,
at Bøjabræen siden 1868 har gaaet meget tilbage.
Raudalsbræen (Jostedalsbræens nordligste udløber) siges at have
gaaet sterkt tilbage i løbet af de sidste 60 aar; thi for ca. 60
aar siden skulde den have gaaet tvers over dalen, over mod den
anden dalside — nu gaar den knapt ned til bunden af dalen,
og dens mægtighed er mindre.
J. Rekstaä har ladet indhugge mærker ved Bøjabræen og
flere bræer, enten i fast berg eller i store stenblokke, forat man
for fremtiden skal kunne se, om de har trukket sig tilbage eller
gaaet frem. Fra disse mærker maaltes afstanden i en bestemt
kompasretning, der i forveien var nøiagtig indsigtet.
Man har gjort den erfaring, at bræerne gaar frem eller kan
gaa frem med meget større hastighed end den, hvormed de
trækker sig tilbage. Dette har vistnok sin grund i, at den
tilbage-gaaende bevægelse er betinget af afsmeltningen.
Nedbørmængden, regn og sne, paa Jostedalsbræen naar op til
2 til 3 meter; is, svarende til en snemængde adskillig mindre end
2 til 3 meter, kan følgelig ikke smelte i løbet af et aar i disse
høider, ellers vilde der ingen bræer være, thi disse har den opgave
at føre den ikke smeltede is ned i dalene. Men der er ogsaa en
grændse for, hvad der kan smelte af is i disse dale, og der skal en
betydelig afsmeltning til, forat en bræ, der faar tilførsel af is, skal
trække sig hurtig tilbage. For bræernes tilbagegang er der sat en
snever grændse i afsmeltningen, men en betydelig tilvækst af isen i
bræens nedslagsdistrikt i forbindelse med en mindre afsmeltning
end sædvanlig kan foraarsage en hurtig fremskyden af bræernes
nedre ende, saaledes som tilfældet var i 1742—1743.
Overgange over Jostedalsbræen. I de senere aar er
Jostedalsbræen aarlig befaret af turister, saa at man nu kan sige, at
mangfoldige overgange er mulige. Man kan gaa op fra Fjærland,
fra Veitestranden, fra Jostedalen og komme ned i Stryn, Loen,
Olden, i Stardalen og i Lundedalen.
Alle disse passager er mulige; i de senere aar er der
opgaaet ruter efter selve jøklerne, hvilke veie imidlertid
forudsætter særegne kvalifikationer som tindebestiger, og ligesaa er der
foretaget vandringer paa langs efter bræen, vandringer, der
forudsætter, at man overnatter paa bræen eller paa fjeld nær bræen i høiden.
Jostedalsbræen og omgivelser ligger saaledes til, at veien
mellem nabobygder som Olden og Jostedalen bliver usædvanlig
lang, hvis man ikke tager over bræen. Afstanden fra de øverste
gaarde i Jostedalen til de øverste gaarde i Olden er ikke mere
end 25 til 30 km., men skal man reise fra Jostedalen og til
Olden uden at bruge benene over bræen, saa har man først at
kjøre 40 til 50 kilometer ned til Gaupne ved Sognefjorden, der-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
