- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
157

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GEOLOGI.

157

dorsten bestaaende af labrador, diallag, ofte ædel granat,
undertiden ogsaa hornblende.

I Aurlandsfjordens ydre del naar labradorsten ned til
vandkanten; ved indløbet til Nereimsfjorden begynder den at holde
sig mere kun i høiden, idet glimmerskifer og hornblendeskifer
optræder lavere nede.

I Aurland optræder gneisgranit i svære masser som underlag,
derover kommer nogle gneislag og dernæst en stor etage af
ler-glimmerskifer med kvartsknoller og kvartslag. Over dette ligger
labradorsten og stribet gabbro.

I Lærdal er der forskjellige ikke lagdelte bergarter. Syenit,
labradorsten, stribet gabbro og graa granit kommer her tilskue.
Over hele fjeldstykket mellem Lærdalsfjorden og Aurlandsfjorden
hersker labradorsten i høiden, paa mange steder gaar den over i
stribet gabbro.

Foruden labradorstenen optræder saaledes en hel del andre
bergarter.

En bergart med et udseende noget forskjellig fra de andre
sognske gabbroer er Jotunfjeldenes gabbro, der danner en
væsentlig del af det høieste land i Lyster og Aardal over den
strækning, som er benævnt Horungerne med omgivelser. Grændsen
for denne bergarts optræden er temmelig nøie angivet ved
forekomsten af de fjelde, som i denne del af amtet har alpeformer.

Jotunfjeldenes gabbro er ved de tinder, den danner, en saa
interessant sten, at det kunde have sin interesse at angive, hvilke
mineralier det er, som sammensætter stenen. Mikroskopet viser
bedst, at der i denne sten er feldspat, den meste feldspat er
saa-kaldet skjæv feldspat med tvillingstribning, derhos diallag og
hypersten, hvortil kommer nu og da glimmer (biotit) og
hornblende. Olivin optræder nu og da.

Efter de to hovedmineralier, den skjæve feldspat og
dial-lagen, er bergartens navn gabbro.

Den optræder undertiden stribet, idet mineralierne er ordnede
som efter linjer.

Det er en haard og fast sten, ellers kunde den ikke staa i
dristige former, og dens fasthed gjør ogsaa, at tindebestigningerne
her har saa faa uheld. Gabbroens smaa fremspring og
ujevn-heder giver godt fodfæste og et sikkert tag for haanden. Dette
hindrer jo ikke, at dens sletter og sprækker kan give anledning
til ras og stenskred.

Mærker efter istiden er i Nordre Bergenhus amt som
overalt i landet talrige. Det er da først de skuringsmærker,
som endnu er bevaret paa overmaade mange steder i fjordene og
i fjorddalene, særlig nær havets niveau.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free