Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
NORDRE BERGENHUS AMT.
Allerede i 1824 er afslibning ved is i Sognefjorden omtalt
af professor J. Esmark, hvor han beskriver konglomeratet i
Stensund paa Sulen. Om rullestenene i dette faste konglomerat
skriver han:
«Rullestenene har udseende, som om de var skaarne tvers
over med en skarp kniv. Jeg kan ikke forklare mig dette
fænomen paa anden maade end ved at tænke mig dette at være
skeet ved de store ismasser, som pressende sig gjennem sundet,
har afslebet de med sundets direktion parallelløbende fjeldvægge.»
Denne udtalelse er meget mærkelig, fordi den fremkom i
1824, før tanken om en istid i Norge var kommet op.
Skuringsmærkerne følger i det hele og store fjordene og
fjorddalene, der var de render eller leier, gjennem hvilke de svære
isstrømme skjød sig ud helt ud til de yderste skjær og holmer.
Mægtigheden eller tykkelsen af disse isstrømme har i
Sognefjorden, og sikkerlig ogsaa i de andre fjorde, været særdeles
betydelig.
Sulenøerne naar en høide af over 500 meter over havet.
Dybden af Sognefjorden indenfor Sulenøerne er paa en længere
strækning 1200 meter; dens største dybde er 1244 meter.
Paa Pollefjeld, der er et af øernes høieste punkt, ligger
fremmede blokke paa konglomeratet op til en høide af 511 meter
over havet.
Af is tilrundede knauser, saakaldte roches moutonnées, er
overflødigt tilstede paa Sulenøerne ; de laveste partier af øerne
fremstiller kun saadanne svagt bølgende smaaknauser og langs sundene
afslebne, bratte fjeldsider. I høiderne paa Pollefjeld er formerne
mindre udmærket moutonnerede, hvad der maaske skriver sig fra
en senere stedfunden forvitring. I det store er samtlige fjelde
paa Sulenøerne tilrundede og klumpede.
I en sidefjord til Sognefjorden, paa fjeldsiden mellem
Aurlandsfjorden og Aurlandsdalen, findes friktionsstriber i en høide af
606 meter over fjordspeilet; de optræder paa gneis med strøg
mod vestnordvest. Moutonnerede overflader synes at holde sig
helt op til kanten af fjorddalen i en høide af 668 meter. Lavere
ned i 391 meters høide findes ligeledes friktionsstriber paa
øie-gneis. Dybden af fjorden nedenunder er 275 meter.
Naar man erindrer, at høiden af de erratiske blokke paa
Sulenøerne naar op til 511 meter, og at dybet af Sognefjorden
indenfor Sulenøerne er 1244 meter, saa maa den isstrøm, som
flød ud gjennem Sognefjorden, have havt en mægtighed paa mindst
1755 meter; thi naar bræen ved fjordens munding naar 511 m.
o. h., saa maa bræen i fjorden have naaet ned til bunden,
eftersom der af en isbræ, der gaar ud i havet, ligger 7 gange saa
meget under vand som over vand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
