Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
379
lige indtil vinteren, da kulden og sneen nøde arbeiderne til at
holde op dermed. I disse bergslætter ere stundom, hvor terrainet
tillader det, smaa hytter opførte, hvori foderet gjemmes til
vin-teren. Da bæres det hjem paa ryggen af folk, som er forsynede
med hvasse, staalsatte braadder, et arbeide, som har kostet mere
end en livet, ved enten at være gledet ud eller styrtet i et
sneskred.»
Høhøsten og transporten af høet er den besværligste onn;
den varer næsten hele sommeren og høsten med stor møie og
bekostning.
Der bruges i amtet store mængder af forskjellige slags bifoder
til vinterfoder for baade heste, sauer og kjør, saasom løv, tang,
mose, lyng, barkviste og lignende. Det er fornemmelig løvet, der
anvendes i størst mængde, og naar det træffer ind med et
daarligt hø- eller halmaar, kan man paa mange steder se løvtræerne
kappede og løvbare fra midtsommer af.
Godt, velbjerget løv har omtrent samme næringsværdi som hø.
Der bruges løv af de forskjellige løvtræer: birk, asp, ask,
alm, rogn, vidje og or. Løvet af de forskjellige træer er af
forskjellig godhed. Ask, asp, alm og rogn giver udmærket foder
baade for heste, kjør, sauer og gjeter. Birk og or regnes for
mindre gode. Her kan imidlertid erindres, at nogle af de nærende
løvsorter indeholder garvesyre; orreløvet er saaledes et nærende,
men ikke velsmagende foder. Man faar da dele disse løvfodere,
eftersom de er frie for garvesyre eller ikke, og man faar da
følgende række for de bedste sorter, som er fri for garvesyre: Ask,
alm, asp og rogn, og blandt de garvesyreholdige: or, silje og birk.
Løvets indhøstning kan foregaa paa to maader. Enten «risper»
man det og tørrer de afrevne blade, eller man hugger grene af
træerne og binder dem med bladene paa i «kjærv», som er omtrent
en alen å 5 kvarter lange og saa tykke som et almindeligt
korn-baand eller vel saa det. Ved at rispe løvet skaaner man træerne
mere, men det gaar langsomt, og man kan ikke gjøre regning
paa, at et voksent menneske risper og samler sammen mere end
18—24 kg. tørt løv om dagen, og da bliver det et temmelig
kostbart foder. Den anden fremgangsmaade er den almindelige,
og man kan regne, at en mand gjør færdig 80—100—120 kjærv
af nævnte størrelse om dagen, alt eftersom det er mere eller
mindre let at faa fat i løvet; men hertil kommer da endnu det
arbeide, man har for at faa løvet tørket og bragt hjem til
gaarden, og dette arbeide kan mangen gang være lige besværligt
som selve løvningen. Naar man piller bladene af et saadant
løv-kjærv og veier dem, vil man i gjennemsnit finde, at de veier
omtrent s/i kg., og stort andet end bladene kan man ikke regne
paa, at dyrene har nytte af; thi om de end fortærer lidt af de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
