Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402
NORDRE BERGENHUS AMT.
ja undertiden endog op til 20 sæl paa et enkelt tun
(Skjæring-dalen i Stryn); 3 eller 4 sæl er almindelig.
Bebyggelsen paa vaarstølerne er ofte meget enkel, undertiden
kun et fjøs, tildels ogsaa et lidet sæl, hvor man kan sile op
melken og lade den staa til skumning.
Stølsbygningerne er som oftest temmelig tarvelige, de ligger
ofte langt borte fra brugbart byggevirke.
Undertiden er sælet et eneste rum paa nogle faa meter i
hver kant, bygget af sten og dækket af et tag af tarveligste slags
med et sengested og en melkehylde og ildstedet eller gruen.
I gammel tid var ildstedet midt paa gulvet under ljaaren,
men dette findes nu neppe mere paa nogen støl. Nu er ildstedet
i det ene hjørne og er enten et aabent ildsted, eller det har skorsten.
Om natten og i rusket veir holdes ljaaren som oftest lukket.
1 nyere tid er lugen undertiden erstattet ved et vindu, saa at
lyset falder ind gjennem ljaaren, ogsaa om denne er lukket.
Døren er undertiden afskaaret tvertover, saaledes at den nederste
halvdel kan holdes lukket, medens den øverste er aaben, saa
kreaturerne ikke kan komme ind.
I mange støler er der nu kogeovn, og sælet er af tømmer
med bordklædning og derhos forsynet med trægulv.
Derhos er stølshuset udvidet saaledes, at der er fremstaaet
to særskilte rum.
Det ydre rum, skotet eller udsælet, har sengested, ildsted
og bord, medens det indre rum eller indsælet har melkehylder
paa to vægge. •
Det kan hænde, at der er jordgulv i begge rum.
I regelen er samtlige — to eller tre — rum i stølshuset
trukket ind under det samme fælles tag og sat i forbindelse
med hinanden ved mellemliggende døre. Det forekommer dog
ikke saa sjeldent, at hvert rum danner et særskilt hus saaledes,
at beboelsen henlægges til ildhuset (udsælet) og melkestellet til
et særskilt hus for sig (indsælet).
I Aurland og flere steder er stølshuse, hvor melkebehandling,
ystning eller kogning og beboelse er henlagt til hver sit rum :
melkesæl (indsæl), skot (udsæl) og stue.
Bygningsformerne varierer fra hytte paa kun et rum med
overgang til to og tilsidst tre rum i samme hus og med fjøset skudt
indunder som ny etage.
Fjøs findes paa mange støler, skjønt der ogsaa findes steder,
hvor man slet intet skjul kan byde kreaturerne under uveir.
Hvor der findes træe («kvi», «stølsvang»), har man i regelen
ogsaa fjøs og binder gjerne kreaturerne ind hver nat. Er
derimod intet træe, pleier kreaturerne at overnatte paa stølstunet,
naar veiret er godt, og bindes ind i uveir.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
