- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
403

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FÆDRIFT.

403

Fjøset bygges som oftest paa den simpleste maade. I
de fleste tilfælde mures væggene af sten. Taget bestaar ofte
kun af bord, der er lagte kant mod kant, saa at de ikke dækker
synderlig tæt. Størrelsen retter sig efter behovet. Almindeligst
inddeles fjøset i baaser, der skilles fra hinanden ved opreiste
heller eller ved nogle opspigrede bord.

Som regel bliver det fornødne brænde til sæteren ikke
hugget aaret iforveien og oplagt paa bekvemt sted til tørring for at
kunne udnyttes paa hensigtsmæssigste maade. Paa sine steder
bliver ved hugget og fremskaffet om vinteren, saa at man om
sommeren har nogenlunde tørt brænde. Men sædvanligst bliver
den ved, som skal bruges, først hugget, efterat man er flyttet
til stølen med kreaturerne. Mandfolkene hugger gjerne saa meget
ved, at det første behov dækkes. Men det bliver budeiens sag
at hente brændet hjem paa sin ryg.

Saadan nyliuggen ved er ikke let at faa til at brænde, og
budeien har stræv for at faa gjort op ild.

Stølerne over trægrændsen paa snaut land er det ikke let
at forsyne med ved. I nogle tilfælde kjøres den paa sneføret
om vinteren.

Hvor der ingen adgang er til ved, maa man ty til
dverg-birk (kise), vidjer, ener og lyng, som i regelen rives med
hænderne henover bakker og aaser i stadig større afstand fra stølerne.
Undertiden maa hele stølen flyttes til et andet sted, fordi
afstanden til brændetagene er blevet altfor stor.

Brændetorv findes paa mange steder ved stølerne; men
befolkningen er som oftest mindre fortrolig med brugen deraf.
Paa sine steder — Lysterstølerne i Sogn — benyttes dog torv
som brænde.

Paa Lysterstølerne skjærer man torven, straks man er kommet
paa stølen. Mandfolkene besørger skjæringen, tildels med nogen
hjælp af budeierne, medens disse sidste sørger for torvens
reisning og røksætning. Naar man om høsten skal bryde op fra
stølen, bringes torven under tag, som oftest i fjøset, hvor den
bliver liggende til næste sommer, og afgiver da et tørt og godt
brænde. I almindelighed benyttes dog noget ved ved siden af torven.

Brændeforbruget kan blive betydeligt, naar man ikke alene
yster en større del af melken, men ogsaa indkoger mysen
til prim.

En ulempe ved sæterstellet er det ’store antal kreatureiere
med faa kreaturer. Naar en budeie har 10—20 kjør at stelle,
tilhører disse gjerne flere forskjellige eiere. Det hænder, at en
budeie har kjør fra indtil 9 forskjellige eiere. I gjennemsnit
kommer der 4 kjør paa hver eier.

Skal man faa godt smør, maa fløden kjærnes hver dag. Men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free