- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
404

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

404

NOHDRE BERGENHUS AMT.

dette lader sig ikke gjøre, naar man kun har faa kreaturer. Da
maa fløden samles for længere tid, og smøret bliver daarligt.
En anden ulempe er den store arbeidskraft, som kræves.

Der tiltrænges nu mange bygninger, idet der for hver enkelt
af de mange smaa buskaper kræves fuldstændig bebyggelse med
rum saavel for produktbehandling som for beboelse.

Man har paa grund af de smaa melkehusholdninger
vanskeligt for at skaffe tilstrækkelig melk til ystning og kjærning.

En flink budeie kan klare pasningen af 20 melkekjør og
udføre alt det arbeide, som afdrottens behandling medfører.

En betingelse for et godt stel paa sætrene er derfor
sammenslutning.

At oprette egentlige meierier kan i regelen ikke lade sig
gjøre, da sætrene oftest ligger for langt fra hinanden. Men
derimod kan alle de, som har samme stølstun, slutte sig sammen.

Nu benyttes ofte et sted baade til melkebod, ysteri og
sengeværelse — kanske er der ogsaa fjøs under. Ved sammenslutning
kunde benyttes et sæterhus til opbevaring af melken, et andet
til ysteri og et tredje til bosted for budeierne.

Melken fra hver eier maatte veies, og hver faa sin del i
udbyttet efter melkemængden. Denne omformning af stølsbedriften
kunde gjennemførés uden store udgifter, da det her ikke skal
bygges nye huse, men de som er, skulde benyttes anderledes end
nu sker.

Paa denne maade kunde man fra fjeldbeiterne faa et
udmærket smør, og naar da dette blev bragt til markedet straks,
vilde man opnaa en meget høiere pris.

De nævnte ulemper vil paa grund af det kostbarere arbeide og
de voksende fordringer til produktionens kvalitet stadig føles
sterkere, og der vil komme reformer i den udstrækning, som slige
lader sig gjennemføre.

Der maa indføres fællesarbeide paa stølen i lighed med, hvad
der for flere og flere bygder bliver almindeligt gjennem
fælles-meierierne, og omtrent paa samme maade som ved disse.

Endelig vil man maatte gjøre mere for smørets opbevaring,
inden det bliver solgt, ligesom salget ikke maa udsættes for længe,
saa at varen bliver gammel, før den kommer i markedet.

Til 1 kg. smør medgaar i almindelighed 28 til 32 liter melk,
oftest medgaar mindst melk om vaaren, mest om høsten.

Amtets 55 millioner liter melk giver med sædvanligt stel
1 725 000 kg. smør til en værdi af kr. 2 415 000.00. Regner man,
at deraf forbruges 2/s, bliver der solgt 575 000 kg. for kr. 805 000.00.

Denne skjønsmæssige beregning kommer taalelig nær den
mængde smør, som sendes med dampskibene til Bergen, nemlig
i 1893:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0420.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free