- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
406

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

406

NORDRE BERGENHUS AMT.

«De (Njåls fiender) tog nu ild og gjorde et stort baal
udenfor døren. Da kom kvinderne dels med vand og dels med sur
valle og slukkede ilden for dem. Kolur Thorsteinsson sagde til
Flosi: der falder mig et raad ind; jeg har seet, at i sovehuset
hviler der et loft paa tverbjælkerne; lad os lægge ilden derind
og tænde ved den høstak, som staar her overfor huset. De tog
høstakken og ståk ild i den, og de, som var inde, mærkede
intet, førend hele sovehuset stod i en lue.»

Da der paa Bergthorshvåll var saa meget myse, sur valle,
at den kunde benyttes til at slukke et stort baal med, saa har
der visnok ogsaa været en større mængde «skyr» og ost, da
valle netop er et biprodukt fra ostberedningen, og sur valle vel
nærmest et produkt fra «skyr»tilberedningen.

Njåls bolig blev, som sagaen beretter, antændt ved hø, som
anbragtes paa loftet over sovekammeret. Hvis alle husets
levnetsmidler blev opbevarede i dets nederste rum, er de maaske
blevne begravede af varm aske fra det brændende loft og
bjælkelag. De kar, hvori der opbevaredes «skyr», er forkullede eller
opbrændte. «Skyren» er saaledes bleven udsat for en jevn og i
længere tid vedholdende varme fra askelaget, er derved tørret
ind og efterladt i asken som en porøs, svampet masse.

Sandsynligheden taler nærmest for, at en del stammer fra
virkelig ost, der har været tilberedt af syrnet melk.

Dr. Johan-Olsen mener at kunne godtgjøre, at den her
omhandlede ost var gammelost.

Gammelosten er en særegen surost med en saa udviklet
fremstillingsmaade, at den maa ansees for en urgammel ostetype.
Den har lange tider bag sig, da den i talrige varieteter har
været udbredt over hele Norge. Nu er den i sin mest udviklede
form kun tilstede i de indre fjorde paa Vestlandet.
Gammelosten, som er nordmændenes yndlingsost, synes atter at ville
udbrede sig over landet, da den nu kan fremstilles af centrifugeret
omtrent fedtfri melk, og saaledes vistnok vil fremstilles i flere
og flere meierier.

Ystningen eller tilvirkningen af gammelost er ingenlunde ens,
og meningerne om, hvilken fremgangsmaade der er den heldigste
er delte. Ofte har den enkelte yster eller ysterske sin egen
ystemaade, lidt forskjellig fra naboens.

Da methoden er forskjellig, og melken er forskjellig,
saa varierer ostene sterkt; mellem 100 gammeloste er neppe
5 lige.

Der er meddelt en række opskrifter om, hvorledes
gammelost bedst tilvirkes, og disse opskrifter er i det følgende
sammen-arbeidet. Mange oplysninger om gammelost skyldes derhos dr.
Johan-Olsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0422.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free