Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
411
En anden opgave er:
_Til 1 kg. salgbar gammelost antages at medgaa 24 til 26
liter surmelk. Naar man regner, at 12 pct. af den nysilede melk
er borttaget ved skumningen, skulde der altsaa medgaa 26 til 29
liter nysilet melk til 1 kg. ost. Naar prisen sættes til 60 øre
pr. kg., skulde man opnaa fra 2.1 til 2.3 øre i ost pr. liter
nysilet melk.
Prisen paa god gammelost er imidlertid nu meget høiere,
kr. 1.10—1.20 pr. kg. fra meieriet og i handelen op til kr. 2.00,
saa man opnaar nu mere pr. liter sur melk.
Gammelostene gives næsten altid en lidt tyk slibestensform.
Størrelsen kan variere betydelig efter melkemængden, fra 2 å 3
optil 6 å 7 kg. Hyppig forekommer et tvermaal af 30 til 35
cm. og en tykkelse af 10 til 15 cm.
Ostekisterne har ingen betydning for gjæringen af normal
ost — de er ofte tomme tønder, gamle kasser o. 1., hvori ostene
nedlægges til fragt af opkjøbere. I disse forbedres ostene paa
forskjellig vis ved kognak, øl og andre ting.
Mislykket ost omgjøres paa flere maader. Paa sine steder
bliver osten kogt paany; den bliver imidlertid da ofte skarp —
ja rent raadden.
At fremstille god gammelost af separeret melk kan kun ske,
naar den separerede melk lige efter separeringen behandles som
den nysilede, siles op i de samme flade melkeringer og faar
rigelig lufttilgang, saa den bliver god og tyk, samt gjæres i
skyr-kjeraldet som anden melk.
Det er mange arter af gammelost og flere maader at
fremstille den paa, Navnene er forskjellige : skyrost eller skjørost (af
skyr eller skjør, sur melk), gammelost, kjceläerost, butost. Alle arter
fremstilles dog af selvsyrnet melk, der opvarmes mere eller mindre,
indtil ostestoffet vel udskilles og saa presses i form. Smagen
er omend forskjellig dog eiendommelig og temmelig ens i karakter.
Lugten er ogsaa for alle arter nogenlunde den samme. Udseendet
delvis ogsaa, omend farverne, gult, grønt og brunt, er indbyrdes
meget forskjellige; enkelte arter er væsentlig gule, andre
hovedsagelig brune, atter andre grønne. Den høiest kultiverede ost,
sogneosten, som ansees for den i alle dele fuldkomneste, har
disse farver jevnt fordelte i zoner, dog er gulbrunt
hovedfarven.
Jo finere en gammelosttype er, desto behageligere lugter den,
og en rigtig god sogneost har ved siden af god ostelugt tillige
en fin frugtlugt, men de simplere sorter stinker. Enkelte oste
er seige, bløde, andre sprøde. De bedste oste kan skives i store
tynde, sammenhængende skiver uden at være blød eller seig.
Enkelte arter er bløde, saa de smøres paa brød som smør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
