Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
415
kan fremstilles typisk af fire arter, hvoraf to maa være konstante,
medens de andre kan veksle.
1 gammelost er der saaledes tiere soppe, som er nødvendige
for gammelostens gjæring, andre er rent ud skadelige. Under
gam-melostystningen har mange soppe anledning til at komme i osten,
da melken staar længe i delvis aabne kar, og osten staar senere
længe i varme rum.
De fleste gammelostfeil skyldes syrningen, andre ystningen
og lagringen. Aarsagen er skadelige mikrobers overhaandtagende
vækst. Men denne vækst skyldes oftest feilagtig behandling.
Gammelosten kan have mange feil: det kan være sur, tør
ost (umoden ost), flintost, raadden, henflydende ost, slimet ost,
hornost, bitter ost (pultostlignende).
Disse oste kan ofte ved hjælp af en forbedrende
behandling paa lageret sælges som simplere vare; det er oftest disse
slags oste, ostehandlerne og husmødrene behandler med øl, the,
kognak etc.
Dernæst er der de oste, hvis feil delvis skyldes overflødige
soppes sterke vækst.
Følgende oste er hjælpeløst tabte, da det altid bliver
uspiselig, ofte giftig ost: sort, glasagtig ost, gul ost, rød ost, giftig ost.
Giftig gammelost paatræffes ikke saa sjelden.
Kobberet, iren fra ystekjedelen har ofte faaet skylden, vist
ikke altid med rette. Muligens skyldes giften en samvirken
mellem flere mikrober, der danner gift i gammelost.
Ogsaa andre oste end gammelost lages paa sætrene efter de
forskjellige egnes smag, forbrug og afsætningsforhold. Midtre Sogn
lager næsten udelukkende gammelost til salg. I Indre Sogn er
det fornemmelig melkost, som lages, og som spiller en ikke
uvæsentlig rolle i befolkningens ernæring. I de bygdelag, hvor
gjetehold finder sted, lages melkost og myseost af gjetemelk.
Tilvirkningsmaaden for den samme osteart er ogsaa her
forskjellig ikke alene mellem de forskjellige distrikter, men ogsaa mellem
de forskjellige tilvirkere inden samme distrikt. Enhver ysterske
følger gjerne sine egne erfaringer og iagttager sine egne særlige
smaafinesser. Produkterne mangler derfor ogsaa ensartethed
saavel i smag som i udseende.
I Indre Sogn — Aurland, Lærdal, Borgund, Aardal, Lyster
og tildels Jostedal, Hafslo og Sogndal — tilvirkes en hel del af
den paa stølene producerede melk til hvidost, d. v. s. almindelig
magerost af sødskummet melk. Heller ikke denne er synderlig
gjenstand for handel udenom distrikternes egne grændser. Den
benyttes for det meste af befolkningen selv saavel om sommeren
som udover høsten og vinteren. Salgsprisen opgives fra etpar
herreder til ca. 15 øre pr. kg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
