- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
425

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FÆDRIFT

425

Faarene viser imidlertid en tydelig tilbagegang fra de
oprindelige cheviotfaar; de er tildels blevne for smaa, har ikke længere
den firskaarne, lubne og vakre bygning, som er egen for
cheviot-faaret, ligesom ulden ikke er saa tæt og ensartet.

Statens s tamhjorde er af denne grund ophævet som stamhjorde.

Disse stamhjorde har oprindelig været for smaa og der har ikke
været adgang til blodfornyelse udenfra, hvilket i forbindelse med
tildels mindre god fodring, forurensning med simple slags, som
paa fællesbeitet har været uundgaaeligt, har ført til nedgang.

En blanding af cheviot og vore norske faar er almindelig
her. Naar den slags faar opfriskes en og anden gang med nyt
blod, mener man flere steder at have faaet gode, haardføre
ud-gangere, der giver meget kjød og vakker uld.

Det skotske black faced-faar har været forsøgt hos os i ikke
saa liden udstrækning; navnlig har Vestlandets kyndigste
faare-mand I. C. Schumann benyttet det som udgangerfaar. Hvor hel
udgang benyttes, vil man vanskelig kunne opdrive et mere
haard-ført og nøisomt faar; det har godt kjød og opnaar ikke liden
slagtevægt; men det har ikke vundet almindelig sympati paa grund
af den grove uld.

Ulden er nemlig vanskelig at benytte til klæder.
Uldbeklæd-ningen spiller i disse egne en stor rolle. Hvor «sortfjæserne»
benyttedes til springvædere, vakte de ved krydsningen
frembragte dyrs uld stor forbitrelse hos kvinderne, der ikke kunde
benytte ulden.

Hvor man imidlertid vil benytte hel udgang, maa man slaa
af paa fordringerne til fin uld. Den grove, stride uld og ophold
i fri luft i barskt klimat aaret rundt staar nemlig i uadskilleligt
vekselforhold til hinanden. Hel udgang bliver dog mere og mere
forladt.

Ulden forbruges mest inden herrederne; adskilligt sælges dog
fra Gulen og Sulen, og noget fra Aurland, Hyllestad, Askvold, Kinn
og Vevring.

Faarene i amtet var tidligere meget plaget af skab.

I 1883 ansattes i Nordre Bergenhus amt en mand, hvis
beskjæftigelse var at kurere sauerne for skab. Der anvendtes
tobaksafkog, og i 1886 er skabsygen udryddet.

Gjeter. Det samlede gjetehold i amtet udgjorde i 1891
44 148; det var tiltaget fra 1875, dog kun i Sogn fogderi, hvor
forøgelsen siden 1875 udgjorde ca. 3 200 stykker, medens der i
Sønd- og Nordfjord fogderi var en nedgang af ca. 1 600 stykker.
I Sogn er det især Aurland, der holder gjeter (4 588 mod ca.
3 500 i 1875); derefter kommer Lyster, Aardal, Hyllestad, Hafslo,
Lavik, Vik, Leikanger. I Sønd- og Nordfjord holdes de fleste gjeter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0441.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free