Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING.
439
portaler i Sogn : i Borgund kirkes vestportal (endnu ikke helt
udviklet), i Hoprekstad, Tønjum, Stedje, Aardal og Gaupne kirkers portaler.
Den sognske type adskiller sig fra den telemarkske ved sine
slyngers finhed og elegance: rankerne er ikke saa jevnbrede og
grove som i telemarkstypen. Karakteristisk for ornamenterne i
sognetypen er et dyrehoved i profil, af hvis aabne mund udgaar
hovedrankeslyngen opad den dekorerede planke. Dette mærke
(hovedet) forekommer altid paa den sognske types portaler,
ligesom det aldrig forekommer horizontalt og udgaaende fra
halv-søilen i telemarkstypen. De ældste kjendte former af den
treskibede stavkirke optræder i Bergens stift.
I sognetypen er søilerne inde i kirkerne, med undtagelse af
hjørnesøilerne, fladhugne paa de to indad mod midtskibet og udad
mod sideskibet vendende sider, noget vi ikke finder udenfor
Bergens stift med undtagelse af den ene, Loms kirke i
Gudbrandsdalen, der synlig er paavirket fra Sogn. Omkring aar
1150 siges de irske ornamenter at være i alt væsentligt veget for
det formskema, som bliver det typiske i den næste periodes
ornamentik, idet Borgund kirke, der antages opført ved 1150,
viser det nye formskema næsten fuldt udviklet.
Der er saavidt mange portaler fra den senere art af kirker,
at man kan forfølge ornamentikens udvikling; men det er
kun en eneste hel kirke, Urnes kirke, som er bevaret fra
ældre tid eller ialfald har dele fra den ældre tid.
Den sognske type er mangesøilet med en søilekrans af fra
20 ned til 14 søiler. Borgund kirke har 12 søiler, Stedje 16,
Kaupanger kirke har det største søileantal, nemlig 20, Hafslo 18,
Urnes, Hoprekstad og Aardal 16, Fortun 14 søiler.
Bygstad og Olden kirker har rimeligvis været treskibede.
Enskibede kirker var Vangsnes og Rinde.
Efter de i indberetning af 1722 angivne maal har øiensynlig
de yngre kirker havt usædvanlig længde i forhold til bredden.
Saaledes optræder Aalhus kirke med forholdsproportionen 78X24
fod og Indviken kirke endog med 94X26 fod; den er næst
Norddalen kirke paa Søndmøre den længste kirke. Jo mere vi nærmer
os Sogn, desto mere indtræder det typiske forhold mellem længde
og bredde, og dette holder sig ogsaa i stiftets sydlige dele.
I selve Bergen strøg vistnok mere end en stavkirke med i
de talrige ildebrande i middelalderen.
Meget ofte forekommer i Bergens stift taarne paa stavkirkerne,
stundom paa taget -— den sædvanlige tagrytter — med senere
paasat hjelm, «kaabe», «hue», stundom foran kirkens vestre ende.
Enkelte af disse sidste taarnkonstruktioner, der er bevarede til
ind i vor tid, sees at være af middelaldersk oprindelse.
Husbygningerne. Det antages, at stuebygninger i den aller-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
